Hold nu op hvor er I bare pissefede! Jer, som læser med her på bloggen og som i går var med til at dele mit indlæg og sprede budskabet om at komme ud af 80’ernes traumatiserede tankegang om hiv-smittede. Tak! Det var jo fuldstændigt overvældende. Mere end 750.000 mennesker har set opslaget på facebook og der er blevet skrevet om det på blandt andre eurowoman.dk, dagens.dk og bt.dk – vildt!
Det giver den fedeste følelse indeni at kunne være med til at råbe (SÅ) højt i en god sags tjeneste og jeg er helt vildt beæret over at så mange har accepteret mig som forgangskvinde og talerør. Igen: tak.
Nåmen, MORTILTO er altså stadig den samme. En blog om mine betragtninger og mit liv – og som jeg skrev i mit tidligere indlæg om hiv, så betyder hiv ikke meget i vores hverdag og kommer heller ikke til det her på bloggen. Ikke fordi det er hemmeligt, men fordi det ikke fylder en fløjtende fis i min bevidsthed.
Derfor har jeg besluttet at gå til bekendelse om noget helt andet:
Jeg har stadig ikke købt én eneste julegave og mangler fortsat to adventsgaver til hver af drengene.
Jeg er så super tjekket med nogle ting (særligt hvis ingen spørger om hvilke!), men så ufatteligt distræt og utjekket med andre; herunder forståelsen af tid. Særligt i december.
Det er som om jeg aldrig rigtigt når at forstå, at det virkelig snart er jul. Før det er jul.
Jeg har derfor besluttet at få fat i nogle megaseje adventsgaver!
Kan I huske dengang jeg (HER) skrev om at min store dreng kom galt af sted i børnehaven og måtte til lægen for at blive syet i hagen? Jeg glemmer det selvklart aldrig. Det gør min dreng heller ikke.
Nogle uger efter han var kommet til skade snakkede vi, som vi plejer, om løst og fast på gåturen hjem fra børnehaven, da min dreng pludseligt stoppede op og sagde med et lidt trist blik i øjnene:
”Mor, jeg vil altså ikke være racerkører når jeg bliver stor alligevel. Jeg vil være læge”
Mit moderhjerte brast i stolthed! Selvfølgelig min skat.
Sidenhen har han dog besluttet at han hellere vil være Leonardo fra Ninja Turtles. Eller Batman. I hvert fald én med superkræfter. Eller politibetjent. Eller pirat! Og ved I hvad? Han skal få sine ønsker opfyldt, skal han. Okay, måske ikke helt, men næsten. Én af adventsgaverne i år bliver noget med noget udklædningstøj. Han ELSKER rollelege, hvad enten det er røver og politi eller lægen der skal passe en syg eller noget helt trejde. Min lille store dreng øver sig på at agere i forskellige roller og han udvikler i den grad sine kognitive funktioner, hvilket altså på rigtigt mange måder letter hverdagen, når hans forståelsesramme bliver forstørret. Min baby derimod er fuldstændigt ligeglad, men for min skyld kunne jeg nu alligevel godt finde på at proppe ham i et eller andet megacute dyrekostume i ministørrelse.
Selvfølgelig ville det være allerfedest, hvis jeg var den slags mor, som selv ville fixe nogle smækre kostumer sammen, men i virkeligheden så har jeg overhovedet ikke tålmodighed til det. Derfor har jeg været en tur på kostumelandet.dk, hvor de seriøst har alle slags kostumer – også den slags virkeligt tacky voksenkostumer, som jeg håber jeg aldrig igen vil komme til at nævne her på bloggen. Men altså, de har jo vanvittigt mange flotte – ikke-tacky – børnekostumer, til ingen penge. Det er megawin og min store dreng bliver ellevild – formentlig både på sine egne vejne og på lillebrors.
Bare lige et lille tip, hvis der sidder andre end mig, som stadig ikke har købt alle (eller nogen) gaver endnu.
Kys fra Cana
Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående – så bli’r jeg glad