Jeg har mega svært ved at finde min professionelle kasket i dag og des mere alvorligt noget bliver, des mere føler jeg mig tynget og jeg har derfor besluttet, at denne JordemoderOnsdag bliver min hidtil mindst faglige, hvor vi i stedet for at snakke om alle mulige fakta forbundet med graviditet, fødsel og familiedannelse, skal snakke lidt om navne, som selvfølgelig også en en kæmpe del af graviditeten, omend den ikke har spor med jordemoderen at gøre.
Mit eget navn er i den mere “særlige” ende af skalaen – og jeg har skrevet historien om dét HER, hvis I er interesserede – hvorimod mine børn jo har meget traditionelle navne.
Men faktisk er jeg lidt til det hele.
Med Jens var vi aldrig i tvivl. Han skulle enten være en Jens eller en Sarah, opkaldt efter Thomas’ afdøde forældre. Peter derimod, var lidt mere tricky for os. Egentlig har jeg altid gerne villet have en dreng, der hed Peter, da det er et familienavn i min familie, men fordi Thomas’ “nye” far hedder Peter og lever i bedste velgående, syntes jeg faktisk det var lidt mærkeligt. Og nårh ja, så vidste vi ikke om han var dreng eller pige, inden han blev født, så der var rigtigt mange bud på banen. For eksempel var vi vilde med både Pippi og Kirsten, hvis han havde været en pige. Eller Bobby, som vi kraftigt overvejede at kalde ham i stedet for Peter.
Bobby Buttenschøn, det kunne da også have være sødt, ik’?
Der er selvfølgelig ligeså mange holdninger til navne, som der er forskellige mennesker, men jeg synes alligevel altid at det er så spændende, at høre hvad andre synes er fine navne. Derfor, for at inspirere hinanden, gravide som ikke-gravide, vil jeg hermed opfordre jer til at skrive hvilke navne I er særligt vilde med – og ja, det er selvfølgelig helt ok, hvis I allerede har brugt navnene
Hvilke navne har I haft på bedding, hvilke er I endt med (hvis I har børn) og hvilke kan I bare smaddergodt li’?