Fordi der har været en hel del forespørgsler på, hvad man som gravid bør stille op overfor sommerens forventede babyboom, har jeg i dag valgt at tage det op her i JordemoderOnsdag.
Resume af videoen
Man kan forestille sig at et babyboom vil give en hel del travle dage på fødeafdelingen og det kan derfor være smart, hvis man som gravid forsøger at forberede sig så godt som muligt på at få nogle redskaber, som gør, at man vi kunne håndtere smerterne under fødslen så vidt muligt, uden jordemoderhjælp; ikke fordi man ikke skal føde med en jordemoder, for selvfølgelig skal alle det, men fordi det kan være smart, hvis jordemoderen i telefonen – på grund af travlhed – vil anbefale at man bliver derhjemme en time mere, inden man kommer på fødeafdelingen.
Jordemødrene er enormt gode til at arbejde under travlhed og det er min klare forhåbning, at de eneste der vil komme til at mærke til travlheden og det øgede fødselstal, er jordemødrene, således man som gravid og fødende ikke vil komme til at tage notits af det.
Det er enormt interessant hvad der gør, at der pludselig ligger et babyboom forude og teorierne er mange. Derfor kunne jeg godt tænke mig ta lave en lille (helt uvidenskabelig) undersøgelse her og spørge alle jer der er gravide, hvorfor det kan være, at I er gravide lige nu? Var det et tilfælde? Var det planlagt? Og hvorfor skulle det være nu, hvis det var planlagt?