Gratis fragt ved køb over 499 DKK

jordemoderlørdag1

Noget af det jeg fornemmer fylder rigtigt meget for stort set alle gravide er vægtøgningen. Hvor lidt eller hvor meget må eller skal man helst tage på? Hvornår skal vægtøgningen finde sted? Og er man i fare for at blive stigmatiseret hvis man er overvægtig gravid? Det er nogle af de spørgsmål jeg tager op i denne uges JordemoderLørdag.

Fordi jeg har fået en forespørgsel af en hørehæmmet på at komme med et lille resume, vil jeg fra i dag forsøge at lave en lille skriftlig opsummering på mine videoer, til de af jer der læser med, der har svært ved at høre hvad jeg siger på video. Dog vil jeg skynde mig at sige, at det er opsummeringer og at jeg vil forvente at man – såfremt man kan (og har lyst til, selvfølgelig, at) høre mig – fortsat vil få mest ud af at se videoerne

RESUME

Vægtøgning i graviditeten er meget individuelt og der findes ikke noget facit på, hvad der er rigtigt eller forkert.

En graviditet vejer i gennemsnit omtrent 9 kilo, som altså inkluderer baby, fostervand, øget blodmængde, større bryster, større livmoder og generel væskeophobninger. Derfor er det for langt de fleste altså en skidt idé at satse på at tage mindre på end 9-10 kilo. Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som jeg selvfølgelig synes man bør forsøge at holde sig indenfor hedder:

Undervægtige: 14-15 kilo

Normalvægtige: 10-15 kilo

Overvægtige: 8-10 kilo

Baby’en skal nok få hvad den har brug for uanset kvindens vægtøgning, så længe kvinden bare spiser sundt og varieret og i øvrigt følger sundhedsstyrelsernes anbefalinger for kost- og vitamintilskud.

Såfremt man tager 20 eller måske endda 30 kilo på i en graviditet er det på ingen måder fatalt, men det er klart, at det er en ekstra belastning for kroppen som i forvejen er på hårdt arbejde med at gro et lille menneske og det er derfor ikke ønskværdigt at tage så meget på – men hvis det sker, så synes jeg altså ikke at man skal bebrejde sig selv det på en dårlig måde.

Kom gerne med jeres egne historier og erfaringer i kommentarfeltet – jeg er sikker på at alle forskellige slags erfaringer om vægtøgning – og efterfølgende vægttab – kan være relevant for mange.