Det plejer ikke at være noget problem, når Thomas rejser land og rige rundt, imens jeg holder skansen herhjemme, men denne gang føles det alligevel anderledes. Han skal være væk indtil sent søndag eftermiddag, når han er færdig med at spille denne uges koncerter og selvom det kun er 10 timer siden jeg så ham sidst, så savner jeg ham allerede.
Jeg ved ikke rigtigt hvad det er og om det måske hænger sammen med Jens’ skoldkopper – og de potentielle skoldkopper jeg er konsekvent på vagt overfor, hos Peter – eller om det er noget helt andet, ved jeg ikke, men jeg ved, at jeg synes det er noget møg.
Godt møg, dog. For hvis der er noget savn kan, så er det at minde én om kærligheden og hvis der er noget jeg kan have brug for, når hverdagen pludselig bliver revet væk under fødderne på mig i et sygdomsindtog, så er det at mærke kærligheden. At huske på, hvorfor det nu er, at jeg er så vild med min mand.
Heldigvis, til at dulme savnet, har jeg stadig fire rækker af den marabou jeg købte i formiddags og en rabatkode til to af mine favorit-webshops, som denne gang rent faktisk virker, i modsætning til den jeg fik delt med jer i søndags. So sorry about that, i øvrigt!
Med koden BIRTHDAY25 får man 25% rabat på HELE shoppen, både hos Moodings, som forhandler virkelig lækkert interiør og møbler og hos Just Spotted, som forhandler plakater og smukke rammer. Jeg har allerede denne og denne plakat hængende, men tænker om ikke jeg skal gå på jagt i nogle af disse også – alt imens jeg vil drømme om en lejlighed der er stor nok til at kunne rumme denne stol, som man sammen med en masse andet lækkert, som for eksempel en pokkers masse forskellige størrelser af Lyngbyvaserne – der kan findes HER – kan købe hos Moodings til minus 25%. På alt.
Rabatkoden gælder til og med IDAG (onsdag) så beslutningerne skal træffes hurtigt – men jeg tænker også, at det trods alt er noget vi kvinder kan, når vi ikke har mulighed for (eller tid til) at rådføre os med vores mænd, ik’?
Jeg mistænker at en halv times tid i et sandt boligshoppemekka, en halv plade marabou og et efterfølgende afsnit af ét eller andet ligegyldigt på netflix, må gøre noget godt for mit savn til min mand.
– indeholder affiliate links –