Det er sket mange, mange gange i mit liv at jeg har taget fejl; nogle gange endda lodret. Som dengang min mor første gang præsenterede mig for en butterdejspakke med indhold af pikant friskost, spinat og skinketern. Jeg syntes det var noget af det klammeste og jeg gjorde mig alle mulige vægringer for at slippe for at smage på det, men gudskelov var hun vedholdende, min mor. Du skal, sagde hun. Det tog mig end ikke halvanden bid, før jeg havde fundet min nye livret. Jeg elskede det og fik det i flere år serveret på min fødselsdag, sammen med pære belle helene, som var min favoritdessert igennem stort set hele min barndom.
Eller kaffe. Kaffe, som jeg i årevis hadede. Jeg syntes det var så klamt, så klamt og selvom jeg gjorde mig mange ihærdige forsøg på at lære at drikke det bitre stads, så blev jeg ved med at syntes det var klamt. Lige indtil jeg smagte det i kombination med Baileys. Fra dén dag begyndte kaffen at vinde indpas hos mig – også uden baileys – og i dag, omtrent 10 år senere, kan jeg nærmest ikke forestille mig mit liv, uden kaffe.
Kaffen viste sig både at smage og føles godt. Den blev en velintegreret del af min hverdag og et både godt og stort bidrag til mange af mine sociale relationer. Kaffen har hjulpet mig, både når jeg var allermest træt og allermest trist, ligesom den har været der, når jeg har haft det allerbedst og følt mig allermest heldig.
Jeg er ikke for fin til at indrømme når jeg har taget fejl og for fanden, hvor jeg håber at dét kommer til at gøre sig gældende i de kommende 2-3-4 år.
Det er svært lige at finde noget godt at sige, men vi må tro på, at alle de mange, mange, mange millioner som har stemt på Præsident Trump ikke er så komplet idioter, som det kan se ud til, her fra vores lille land. Der må være noget godt.
Jeg håber så inderligt, at det kommer til at vise sig, at jeg har været et kæmpe kvaj, hver eneste gang jeg har sagt, at han var en idiot, en pauseklovn, en narcissistisk sociopat, en atomliderlig verdenstrussel og komplet uduelig til at betræde verdens formentlig allervigtigste job, som præsident i USA. Jeg håber virkelig jeg har taget fejl.
Hans tale her til morgen, gjorde mig i hvert fald på én eller anden måde mere rolig. Ikke glad, ikke lettet, ikke ubekymret, men en lille smule mere rolig.
Det skal nok gå. Det skal det bare.