Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Søde mennesker, min mand, Thomas, udgav i sommer et album “Sange Der Ikke Er Til Radioen”, som er en samling vigtige, dybtfølte og ærlige sange, som Thomas skrev for sig selv og for musikken. Ikke for at lave hits eller blive berømt. Det er et pissegodt album!

Thomas valgte at hans CD ikke skulle kunne købes andre steder end til koncerterne, da han gerne ville give lytterne en forklaring og historie om sangene. De skulle forstås. Men men men, mange fans blev kede af, at de ikke kunne erhverve sig en CD, hvis de ikke havde mulighed for at komme til én af efterårets koncerter.

Derfor besluttede Thomas også at sælge den via Amnesty International og Plan Danmark og så donere 40 kroner direkte til de to organisationer, hver gang der blev solgt en CD. Det gør mig simpelthen så stolt, at min mand, sammen med sine fans, kan give en masse penge til velgørende formål, frem for at pengene skal gå til diverse pladeforretninger.

Pladen er altså så lidt kommerciel, som man overhovedet kan gøre den i vores lille land – og alligevel er den blevet så stor en succes, at Thomas i år er blevet nomineret til hele tre priser hos GAFFA.

gaffeprisen

Årets Danske Album

Årets Danske Mandlige Kunstner

Årets Danske Pop-Udgivelse

Hvis du har lyst til at være med til at give hele musikbranchen en kæmpestor fuckfinger og i stedet hylde musikken i sin ærlighed, så stem på Thomas til GAFFA-PRISEN HER.

Jeg er simpelthen så pissestolt af min mand.

Hvis nu du endnu ikke har fået fingrene i hans nyeste album, kan det blandt andet købes lige HER – og husk, de 40 kroner af prisen går direkte til velgørenhed.

Kys fra Cana

Hvis du har lyst, kan du følge med ved at klikke på nedenstående – så bli’r jeg glad

FACEBOOK

BLOGLOVIN

INSTAGRAM