“Mor, må jeg godt lave videre på den her i morgen?”
Det var den bedste sætning jeg overhovedet kunne forestille mig at høre, efter en lang, men god dag i den nye børnehaves sommertilholdssted.
Jens havde været i værkstedet, hvor han Lige knap var blevet færdig med at hamre sig et pragteksemplar af et sværd, skabt ud af to hjemmesamlede smågrene, han tidligere på dagen havde fundet et sted på den store naturgrund.
Træværksted; en beskæftigelse jeg ikke anede at min dreng hverken kendte eller holdt af, men han elskede det. Hamre, save, samle og snakke med de andre børn, imens de små flittige hænder arbejder. Og nu glæder han sig til at komme tilbage i morgen, så han kan bygge sit sværd færdigt.
Jeg er en meget, meget glad mor, i en bus på vej mod København, omringet af sovende børn og søde pædagoger. Lykken tilsmiler mig igen!
