Hooold nu op, hvor er det bare pissefedt at være blogger! I hvert fald når bloggeren er mig og når det er lige præcis jer, der læser med.
Vildt mange af jer har delt mit indlæg om hvordan vi kan udrydde hiv/AIDS og I skal vide, at det altid betyder meget for mig, når I deler mine indlæg og i særdeleshed, når de er så vigtige som det var. TAK.
Min pludseligt opståede ambivalens om hvorvidt det nu også var “nok” for mig “bare” at være blogger, blev også, ganske takket være jer, slået lynhurtigt tilbage hvor solen aldrig skinner, med alle de super søde og meget konstruktive kommentarer jeg fik med på vejen. TAK.
Til de af jer der begyndte at tvivle på, om jeg stopper som blogger, så nej, det gør jeg ikke før den dag I ikke længere gider læse med. I ain’t quittin’ this relationship <3
Klokken er i skrivende stund 7.18, det er onsdag morgen og mine børn sover, imens jeg drikker kaffe og skriver blogindlæg, til lyden af min mand, der langsomt er ved at stå ud af sengen. Alt er godt og jeg er – endnu engang – blevet mindet om, hvor godt livet nu engang er, når vi står sammen. Når man kan mærke at andre har éns ryg og selvom jeg for de fleste af jeres vedkommende ikke kender jer, så skal I vide, at jeg også har jeres ryg. Jeg kerer mig om jer og føler et fællesskab med jer.
I går skrev flere af jer, dybt personlige beskeder til mig, hvor I forklarede hvilken forskel jeg har gjort i jeres liv og at jeg ingenlunde må tro, at jeg med mit noget ego-centrerede erhverv, ikke gør en forskel. Den slags, betyder mere for mig end I aner og hvis jeg kunne, ville jeg sende krammere ud i hobetal – om ikke andet, så af den virtuelle slags, for det har I fortjent!
MamaSchøn bliver stolt og med de gode planer, som både inkluderer spændende arbejdsrelaterede møder og et første møde med en helt særlig lille ny verdensborger, som jeg glæder mig virkelig meget til at hilse på, kan i dag næsten ikke blive andet end fortrinlig. Jeg glæder mig i alle tilfælde.