Jeg sidder i skrivende stund i et fly på vej hjem mod København, omgivet af solbrune og tilsyneladende temmeligt trætte mennesker. Der er i i hvert fald en hel del der allerede nu, en lille times tid inde i flyvningen, er faldet i søvn og dem der ikke sover, sidder for de flestes vedkommende enten med næsen i en bog, en sudoku eller, som det midaldrende par bag mig, fordybet i et godt slag kort. Jeg er også træt. Træt og glad over at have tilbragt fire intense dage sammen med Jens.
Min noget højtflyvende kontorplads taget i betragtning, har det desværre været temmeligt omstændigt at uploade billeder til nærværende indlæg, som derfor er lidt anderledes end mine sædvanlige “i ugens løb”-indlæg.
I ugens løb har jeg…
… Brugt de første tre dage på at stresse rundt, så jeg kunne nå at stresse af i de sidste fire. Det kan virke utroligt dumt at gøre den slags, når man tænker tilbage på det, men ikke desto mindre har det været helt fantastisk, at bruge ugens sidste fire dage på bare at snuse min store dreng ind og nyde, at jeg ikke har skulle forholde mig til stort andet end ham og dét program den lokale pr-dame i Benidorm havde lagt for dagen. Også selvom jeg har savnet min yngste helt ind i knoglerne.
Det kan virkelig anbefales at tage afsted på miniferie med ét af sine børn, fordi man på den måde kan give sit barn al den opmærksomhed som man – eller i hvert fald jeg – af og til i hverdagene kan have lidt dårlig samvittighed over ikke at kunne tilbyde. Flere skrev inden vi tog afsted, at de havde gjort det samme med stor succes, hvor de følte at de havde lært deres børn meget bedre at kende under rejsen; sådan har jeg det nu slet ikke, men det skyldes måske at Jens stadig kun er fem år gammel og altså stadig fortæller mig om stort set alt der foregår i hans liv, hvorimod jeg forestiller mig at det må være anderledes med lidt større børn. Alligevel har vi haft en dejlig, dejlig tur og det er helt tydeligt for mig, at Jens har nydt at være i fokus.
Vi har blandt en hel masse andet, som jeg planlægger at skrive en masse mere om snart, svømmet med – og kysset på – søløver. Det var en vildt fed oplevelse, som jeg håber på at få igen engang. Helst når jeg har begge mine drenge med og de begge er trygge ved selv at dykke i vandet
Jeg hører af og til at nogen mener at det kan være en smule hårdt at holde ferie med sine børn, men ærligt talt, så har det for mig bare været fedt. Fedt med fedt på. Måske er det fordi vi kun har været afsted i fire dage at jeg ikke har nået min grænse med overskud og lyst til at gøre de ting som Jens gerne vil, men jeg synes virkelig ikke det har været spor vanskeligt at være afsted alene med ham. Hermed selvfølgelig ikke sagt at det behøver at være sådan for alle og det kan garanteret også være ganske slidsomt at være afsted uden at kunne have primært fokus på sig selv, men det kan altså godt være en ren fornøjelse at drage ud i verden alene med sit barn. I hvert fald i fire dage. Det eneste jeg kunne ønske mig til en anden gang, var en balkon, så jeg ville kunne nyde min alenetid på de varme aftener udendørs frem for fra en hotelseng, men det er selvfølgelig bare en detalje.
… NU glæder jeg mig dog helt latterligt til at komme hjem og kysse Peter i nakken og føre en voksensamtale med Thomas. Og måske til et glas vin, som jeg selvfølgelig ikke har praktiseret det store i, i selskab med Jens. Manner, det bliver en god dag i morgen, når hele familien igen er samlet. Oh the joy, jeg glæder mig!
God søndag derude!