Så er det en realitet. Thomas er taget afsted mod sin forårstourné og al den tid jeg har været vant til at have ham hjemme til at holde mig ved fornøjeligt selskab, skal jeg nu finde ud af at udfylde med noget andet. Oftest når han er væk, kaster jeg mig over forskellige projekter og denne gang bliver formentlig ingen undtagelse.
Heldigvis kommer han hjem 3-4 dage om ugen, så børnene og jeg ikke kommer til at savne ham alt for meget – og vice verca, selvfølgelig.
Egentlig havde vi aftalt – og ikke mindst lovet – at jeg skulle med rundt og optræde sammen med Thomas alle de steder der blev udsolgt, men fordi billetterne de fleste steder er blevet revet væk hurtigere end en gadesælgers paraplyer på en heftig regnvejsdag og fordi jeg selv i mellemtiden har fået en godt fyldt væk-hjemmefra-kalender, først med en tur til Sierra Leone og om nogle uger en pressetur til Los Angeles, har vi besluttet at ændre planerne, så vores børn ikke skal passes mere end allerhøjest nødvendigt. Bevares, de elsker at blive passet og Jens snakker stadig om hvordan han forleden fik overtalt faster Dorte til at læse hele tre kapitler af Bare Kald mig Tofte, men ikke desto mindre, kan jeg ikke bære det indeni mit hjerte at være så meget væk fra mine børn. Jeg beklager virkelig til de af jer, der havde håbet på både at få krammere og aftryk af mine røde læber på kinderne, men jeg lover, at tage revanche en anden gang!
Vi ved endnu ikke helt hvor mange og hvilke koncerter jeg tager med til, andet end at jeg drømmer om i hvert fald at indtage Bremen. Er der nogle af koncerterne (som I kan se en plan over HER) I stemmer for at jeg skal med til, udover dén her i København d. 30.april?