Yoghurten og havregrynene står stadig på bordet, midt i mellem de halvtomme kopper og skravlede skøle. Mine drenge leger, præcis som de plejer, og jeg sidder bare lige her, i en varm lejlighed på 84 m2, med rum til både børn og voksne, eget bad, toilet og køkken og et fællesvaskeri, hvor jeg ikke skal andet end at sætte tøjet over i de rette maskiner. Det er en kæmpe kontrast til det liv jeg i den seneste uge har været vidne til og for fanden, hvor er jeg taknemmelig over hvad jeg har. Også selvom jeg endnu engang har lært, at kærligheden er den samme, uanset de ydre rammer.
Læs om nogle af mine oplevelser i Nepal HER
Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg vil med det her indlæg, andet end at fortælle, at jeg er kommet godt hjem og at det er fuldstændigt fantastisk, at være sammen med dem jeg elsker allermest. En følelse I garanteret godt kender, uanset om I har rejst alene rundt i verden eller ej. Derfor bliver det ikke til mere blog i dag – nærværet, tiden og legen er vigtigere og det eneste jeg lige nu kan koncentrere mig om.
Verden må lige vente. Lidt, i hvert fald.