Dette blogging (hedder det overhovedet det?) er helt nyt for mig, og hvis der allerede skulle sidde en nysgerrig læser derude, så bær over med mig; jeg skal lige igang. Jeg har længe gået og tænkt at jeg gerne ville oprette en blog, men har indtil nu ikke følt, at jeg havde det store at bidrage med. Ja, det ved jeg faktisk stadig ikke om jeg har. Men nu prøver jeg.
Min blog vil komme til at handle om min verden set igennem mine øjne. Mit perspektiv. Mine holdninger. Mine fordomme. Mine drømme. Lige nu er min verden allermest fyldt af min mand og mine børn. Jeg ville gerne kunne sige at den også var fuld af lange snakke med gode veninder og masser af kulturoplevelser, men det ville være løgn. Min familie fylder min verden og det vil denne blog – i hvert fald lige nu – komme til at bære præg af.
Inden jeg valgte at springe ud i at blogge, tænkte jeg at netop denne type blog er ved at være godt og grundigt gennemtæsket. Der sidder så mange søde, sjove og dygtige skribenter derude, som gladeligt deler ud af livet som mor på godt og ondt; jeg vil forsøge at gøre det ligeså godt. Det vil blive en blandet landhandel om både gammelt og nyt, men jeg håber og tror på at jeg vil kunne bringe en lillebitte følelse frem i nogen af Jer med nogle af mine indlæg; og hvis dét lykkes, ja så er jeg en succes. Altså, målt ud fra egne succeskriterier. Som ikke altid er lige høje. Der vil komme indlæg om lortebleer, om kærlighed, om at barbere ben, om uddannelse, om job, om drømme og om alt det som fylder i min hverdag.
Jeg håber at du vil læse med og følge min rejse ind i bloggens land; kom gerne med kommentarer om godt og skidt – selvom alt er set ud fra mit perspektiv, vil jeg naturligvis altid gerne høre andres også.
Kys fra Cana