Julen nærmer sig.
No shit, sherlock, tænker du.
Det betyder også at der nærmer sig en risiko for, at man sidder der, sammen med hele den pukkelryggede – eller endnu værre, hele den svigerpukkelryggede – og får den mest hæslige gave man kan forestille sig. What to do?! Hvordan siger man lige tak for gaven fra helvede? For eksempel havde jeg engang en tante (æret være hendes minde) som yndede at give vældig praktiske gaver. Et år præsterede hun at give en rulle toiletpapir.
”Nåmen tak (for lort)”
I år har jeg besluttet at være velforberedt og jeg har derfor udtænkt et par forskellige takkescenarier:
Den diskrete:
Du åbner gaven og kigger på den et øjeblik i stilhed. Du hader den. Så forsøger du langsomt at smile. Og hvisker ”tak”. Du kigger over på afsenderen og siger nu lidt højrere, men stadig lavmælt ”tak”.
Det kan virke super kraftfuldt og du har på ingen måder sagt for meget. Hvis det er sprudlende tante Oda, som har givet dig gaven, er der dog en lille risiko for at hun bliver fornærmet over din respons.
Den overstadige:
Du åbner gaven og tager dig straks til hovedet fordi det skærer dig i øjnene at kigge på den hæslige tingest, for straks efter at kaste armene i vejret og udbryde: ”Tusind tusind tak! Det er alt for meget!” Du farer op og giver afsenderen et stort kram, imens du håber lidt at du lugter af sved – så kan vedkommende sgu lære det!
Den (næsten) ærlige:
Du åbner gaven og kan ikke lade være med at se lidt for overrasket ud og du siger ”Næh, et fitnessabonnement… Tak skat…” Så giver du ham dit frækkeste elevatorblik, smiler og bider dig selv lidt i læben, (for ikke at æde ham i ét stykke, til trods for at han tror du er in the mood) og siger med den mest sexede stemme du kan finde frem i din arrigskab ”Nu hvor jeg sådan kommer til rigtigt at kigge på dig, kan jeg se, at det sgu nok er bedre at du selv beholder det. Du trænger.”
Den sikre:
Du åbner gaven, smiler og siger ”Tak, det var pænt af dig”.
Måske giver du et hurtigt kram og du skynder dig herefter at hjælpe et barn med at læse nogle til/fra-kort.
Bum bum, jeg ved godt hvad jeg ville vælge. Allerhelst håber jeg på gode gaver.
Endnu mere håber jeg, at jeg ikke selv er afsenderen i nogle af scenarierne.
Det er min største skræk.
Kys fra Cana
Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående – så bli’r jeg glad