Gratis fragt ved køb over 499 DKK

image

Jeg hører ofte mig selv sige “…med den store, stavrede vi rundt i gaderne med barnevognen hver eneste dag, for at få ham til at sove. Det er noget helt andet med vores lille dreng. Han sover bare…”

Med store fede løg på!

Hver eneste dag går jeg tur med barnevognen, for at han kan sove middagslur. Nogle gange sover han i løbet af fem minutter, andre gange tager det længere tid. Meget længere.

Men jeg nyder det!

Jeg nyder det afbræk det giver mig og så er jeg ovenud pjattet med at suge byens puls til mig, imens jeg triller afsted med barnevognen og et næsten-sovende barn foran mig.

Bortset fra når det pis-regner som i dag, hvor jeg pludselig befandt mig i silende regn, iført en pludseligt enormt tung uldcardigan, som havde suget vand svarende til et godt fyldt babybadekar. Gudskelov havde jeg ingen badeand under armen. Det havde ellers været et kønt syn.