Det har ingenlunde været min plan at møde nogen lige nu. I hvert fald ikke sådan rigtigt. Altså, slet ikke, faktisk. Som mange af jer måske husker, begyndte jeg i efteråret stille og roligt at date lidt ovenpå skilsmissen. Jeg var på tinder et par dage, hvor jeg fik sat nogle dates op og så mødte jeg nogle mænd “derude” – I ved, i virkeligheden. Og det var skide sjovt, var det og jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke holdt usandsynligt meget af mit singleliv. Både nu, som 31-årig, såvel som sidst jeg var single, for omtrent 8 år siden.
Jeg har altid holdt meget af mødet med et nyt menneske, som jeg har kunne lade mig fascinere af (eller lade være), ligesom jeg altid har holdt af, at “skulle gøre et godt indtryk”. Jeg gør mig nemlig ret meget umage, når jeg dater. Jeg forsøger at være den bedste udgave af mig selv, hvor jeg både er sød, smilende og en lille smule kæk, så jeg forhåbentlig kan feje benene væk under ham jeg er på date med. Uanset i øvrigt om jeg ender med at være interesseret i manden, eller ej.
Og det er gået ret godt, hvis jeg sådan helt ydmygt skal sige det selv.
Mændene har været søde, sjove, galante, frække og charmerende, men der har ligesom manglet ét eller andet, som gang på gang har fået mig til at afvise dem, når jeg begyndte at fornemme, at de blev (lidt for) glade for mig. I ved, det var sjovt at date, men jeg kunne ikke overskue mere.
Mine følelser har slet ikke kunnet følge med og når nogen – af jer eller mine veninder – af og til har spurgt ind til det her med at finde en kæreste, har jeg blankt afvist det og sagt at jeg, ovenpå et usædvanligt hårdt år, mest af alt bare havde brug for at være mig selv. At lære mig selv at kende igen, hvor klichéfyldt det end måtte lyde. Jeg var overhovedet ikke klar.
… Altså, lige indtil jeg mødte én, som gjorde mig klar.
For nu er der én. Sådan en rigtig én.
Sådan én som har fejet benene væk under mig og som giver mig sommerfugle i maven på noget der minder om samme måde, som jeg havde det den aften jeg hoppede ud af vinduet og kyssede min ungdomskæreste for allerførste gang. Sådan én, som jeg er helt vild med.
Sådan én, som jeg er blevet kærester med. Sådan rigtigt.
