Gratis fragt ved køb over 499 DKK

DSC02220-2

Skærmbillede 2015-09-16 kl. 20.13.20

Forleden havde jeg den fornøjelse,at tilbringe et par timer sammen med et par kommende millionærer. Eller, det er i hvert fald min egen ydmyge forudsigelse.

De to herrer kom fra firmaet gobox, som er det smarteste nogen har tænkt på, siden det selvskyllende toilet. Næsten, i hvert fald.

Gobox er den letteste, mest bekvemmelige og absolut bedste opbevaringsløsning af de ting man ikke helt har plads til hjemme i stuen, jeg indtil nu har oplevet. Virkelig!

Det foregår således at man går ind på gobox’ hjemmeside HER og bestiller det antal kasser man godt kunne tænke sig at fylde med ting, hvorefter de bliver leveret lige til døren. Dernæst gælder det bare om at fylde kasserne op med hvad end man har af ting der fylder (for meget) derhjemme. Hos os er bøger, tøj, legetøj og gamle dokumenter de største syndere, men man kan vitterligt få alt opbevaret i de store blå plastkasser. Og dét er ikke kan være i kasserne, kan man, efter aftale med de søde herrer jeg nævnte øverst i indlægget, snildt få opmagasineret alligevel. For eksempel tænker jeg, at Jens’ fine ladcykel skal have en vinterpause i en lun lagerhal, i stedet for at rådne op af regn og sne i gårdhaven.

Når kasserne er fyldt, sender man bud efter goboxfyrene, som kommer og henter dem og bringer dem ud til deres store lager, hvor de står trygt og godt.

Det vigtige når man fylder kasserne er, at dokumentere hvad man fylder i dem. Jeg har fx lagt en bunke bøger med bogryggen mod kameraet, foran en kasse og taget et billede, for at kunne huske hvilke bøger der er i hvilken kasse. Grunden til at det er så vigtigt – og her kommer det allersmarteste altså – er, at når man så, pludselig en dag i december, kommer i tanker om, at man for pokker da skulle bruge Tante Odas hjemmehæklede juletræstæppe, så bestiller man bare den ene kasse, hvor juletræstæppet ligger i, hjem og så kommer goboxfyren ilende til dørtrinnet indenfor 12 timer med lige præcis den kasse man manglede.

DSC02219

Det er så nemt og bekvemt; man skal ikke slæbe kasserne op og ned af trapperne eller ind og ud af bilen. Man skal ikke selv holde styr på at stable kasserne i de rigtige tårne, eller nedskrive hvilke ting, der er hvor. Gobox holder styr på det hele og det eneste man selv skal er, at fylde kasserne og lukke låget.

For eksempel tænker jeg at det er drønsmart hvert efterår at fylde et par kasser med sommertøj og -sko, som sidenhen kan hidkaldes til foråret. Ligesom det selvfølgelig gør sig gældende med modsat fortegn med vintertøjet, som jeg forøvrigt synes er noget af dét der fylder allermest i en lille lejlighed.

Ligesom det kan være hensigtsmæssigt at pakke noget af børnenes legetøj ned i perioder, for derefter at finde det frem igen. På den måde får børnene – efter min opfattelse – meget mere ud af deres legetøj, som får nyt liv, når det fx hvert halve år, kommer tilbage på børneværelset.

“Men Cana, den slags service koster jo kassen! Ikke?”

Selvom man kunne være forfalden til at tro at denne pissegode service er totalt overpriced, så er tilfældet et ganske andet. Det koster den nette sum af 29 kroner om måneden, at have en kasse opbevaret hos gobox. Levering og afhentning er gratis første gang kasserne bestilles. Når de så af og til skal retur til en ombytning af indholdet, koster det 89 kroner. 

DSC02230

Jeg synes det er helt vildt billigt! Og helt vildt smart. Og jeg er sikker på at det bliver en kæmpe succes. I alle tilfælde hjemme hos os.