For fem år siden, på J-dag, var jeg lige kommet hjem fra en tur i Kina, havde købt en lille andel på Vesterbro og var selvfølgelig i byen med en flok damer. I nedringet glimmertop, med megalange slangekrøller og virkelig mange lag mascara på vipperne.
Den aften mødte jeg Thomas for anden gang – og pludselig fandt jeg mig, fuld, kyssende og med små sirlige boblebrus i maven ude foran Nørreport Bodega.
Jeg havde, inden vi nåede så langt, danset på bordene, sunget, drukket shots fra skulderen (muligvis også fra den fremhævede kavalergang) og alt det andet, som i virkeligheden var standard for flere af ugens sene aften- og nattetimer.
J-dag i år ser en smule anderledes ud. Ja, faktisk havde jeg ikke opdaget det var J-dag – årets engang allervigtigste dag – før et billede på instagram afslørede det for mig. Holy shamoly, så føler jeg mig altså gammel! Ikke fordi jeg længere har behov for at stikke ud til frigivelsen af de hæsligt søde bajere og drikke af de gratis kasser som beværtningerne uddeler, men fordi jeg ikke engang havde opdaget det, så jeg kunne tage stilling til, at det ville jeg i hvert fald ikke. Jeg har i stedet pillet så meget i min egen og mine børns navler, at jeg havde misset det. Jeg har åbenbart ikke set de store bannere, som formentlig har hængt overalt de seneste uger. Jeg har ikke snakket med et eneste menneske, som mente jeg på nogen måder skulle bruge den information. Jeg er ikke længere ”en af dem” som drikker juleøl og gi’r den fuld hammer til J-dag.
Vildt nok.
Vildt, fordi jeg faktisk ikke synes det er så længe siden, at en stor del af min identitet var defineret ud fra byture og alkohol. Min største hobby var at gå i byen og det var der jeg plejede mit netværk. I dag, er min største hobby min familie; ligesom de naturligt også er mit nærmeste, stærkeste og allerbedste netværk.
Gosh! Så det er altså længe siden.
I stedet for at høvle bajere og charmere byens dansegulve med mine utroligt kiksede trin, så spiser jeg fredagsslik. Først i børnehøjde – siden som voksen. For som den voksne, kan jeg heldigvis godt bestemme, at jeg gerne må lave en dobbelt-op på snolder. Win!
Så så man lige mig, først spise vingummi sammen med Jens til den vidunderlige Onkel Reje, for bagefter at spise guldkarameller med mig selv. Mange.
Living on the edge!
Det lyder sørgeligt. Og det er det måske også. Men jeg kan faktisk godt li’ det.
![IMG_7941[1]](https://canab.dk/wp-content/uploads/2022/01/IMG_79411.jpg)
God fredag aften derude! – og hvis nogen som læser med, skal ha’ juleøller, så drik Jer ned og gi den hvad den har fortjent, ik’?
Kys fra Cana
Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående – så bli’r jeg glad 🙂