Ovenpå sidste uges ulykkelige fødselsberetning, synes jeg at det må være tid til én af de rigtigt gode, hvor alt går godt – omend det selvfølgelig ikke var en del af planen, at baby skulle være stjernekigger. En dejlig og rolig fødselsberetning, som er af dén slags som nærmest er lidt “farlige” at læse for én som mig, for jeg får næsten lyst til selv at føde igen. Næsten!
Jeg fødte i december mit andet barn og havde en sand drømmefødsel. Min første fødsel var også en ret fantastisk og “nem” oplevelse, men anden gang var noget helt andet og efterfølgende har jeg haft følelsen af at være en badass urkvinde med superkræfter!
Da fødsel af vores første dreng gik relativt nemt og hurtigt (ca. 4 timer) og vi nu var flyttet i eget hus, ønskede jeg at føde hjemme. Min mand skulle lige overbevises. Han var bekymret for sikkerhed og rengøring, men efter en hjemmefødsels cafe med hjemmefødselsteamet på Skejby, fik jeg ham over på min side. Vi planlagde derfor en fødsel hjemme, i et oppusteligt bassin, med en jordemor og min mor til stede som ekstra hænder.
Terminen kom og gik og jeg var meget utålmodig. En veninde forslog hindbærblad-the, som jeg fluks fik købt og jeg drak i løbet af eftermiddagen en kande. En halv time efter sidste tår, satte vi os ved spisebordet for at indtage et sundt og nærende måltid i form at hotdogs. Da jeg bøjede mig ind over bordet begyndte vandet pludselig at sive. Det var så fedt! Endelig! Vi spiste videre, kiggede hinanden lidt dybere i øjnene, aede og krammede vores store dreng. Tænk nu skulle det ske, vi sku være forældre igen. Jeg ringede til jordemoderen og aftale, at snakkes ved kl 20, da der endnu ikke var veer. Vi ringede til mine forældre og forberedte vores søn på, at nu ville lillebror snart komme, så han sku hjem og sove med morfar. Kl. 20 ringede jeg igen og snakkede med jordemoderen. Veerne var tiltagene, men ikke særlig kraftige. Vi blev dog enige om, at hun skulle komme med tasken kl 21 inden vagtskiftet og så kunne den anden jordemor komme direkte ud til os.
Mine forældre kom og morfar og den kommende storebror fik kys og kram uden de kørte afsted. Veerne var stille og roligt tiltagende, men endnu ikke i nærheden af, hvad jeg mindedes fra første gang. Jordemødrene kom samme tid kl 21, sammen med en studerende. De gjorde klar og fik en kop kaffe, imens jeg skiftevis gik rundt og snakkede med og stod bøjet ind over en lænestol og koncentrerede mig om min vejrtrækning. Dog syntes jeg ikke at veerne var noget særligt endnu og det kom derfor bag på mig da jeg blev undersøgt og det viste sig jeg var 4 cm åben. I mellemtiden havde min mor og mand gjort bassinet klar og efter et klyx kom jeg op i det vidunderlige, varme vand. Det var skønt! Jeg kunne frit bevæge mig rundt i nærmest vægtløs tilstand. Jeg kunne stadig snakke med og fortælle hvordan jeg havde det mellem veerne (første gang var jeg fuldstændig lukket inde i mig selv, så det var dejligt at føle mig mere tilstede i rummet), og når veerne kom røg jeg om på knæene og koncentrerede mig om min vejrtrækning. Lillebrors hjertelyd blev flere gange lyttet til i vandet, men jeg slap for flere undersøgelser, hvilket var en befrielse! Jeg kunne blive i vandet og følge min krop. Da jeg begyndte at føle pressetrang forslog min jordemor, at jeg satte mig på numsen i stedet for knæene og så kunne jeg ellers bare presse.
Det var så vildt!
Måske var det pga vandet, men jeg kunne mærke alt inden i mig. Jeg kunne mærke hvordan han bevægede sig, hvordan han sparkede alt hvad han kunne når jeg pressede. Der var virkelig tale om samarbejde. Jeg kunne mærke hvordan hovedet kom længere og længere ned og ud for hver ve, og hvordan det i pausen smuttede lidt ind igen. Fordi jeg var i vandet kunne jeg bevæge mig i mens jeg pressede og det tror jeg var medvirkende til, at det gik så nemt. Da hovedet var halvt ude stoppede veen… Det var nok det mest smertefulde ved fødslen. Men det var mest en trykken og en brændende fornemmelse fortil i bækkenet. Efter et kort minuts tid kom veen igen og resten af hovedet og kroppen kom ud. Det var først i det øjeblik vi opdagede, at han vendte med ansigtet opad. Jeg tror det var godt jeg ikke vidste det noget før, da jeg har det lidt med at tage sorgerne på forskud og muligvis var jeg blevet bange. Istedet kunne jeg, fuld af lykke og overskud, række frem og tage min lille dreng op❤️ Helt fantastisk vidunderligt! Kl var 00.03 den 16. december 2015 og vi var endnu en gang blevet velsignet med en velskabt dreng, 4000g og 53 cm lang.
Det var så dejligt at være der hjemme! Vi var os selv og kunne bare nyde. Og oprydningen var slet ikke så slem som min mand havde frygtet. Jeg kan varmt anbefale en hjemmefødsel og især at føde i vand. Det gav en vidunderlig ro at være hjemme og vandet havde en god smertelindrende effekt.
Lige siden fødslen af min første dreng, har jeg glæder mig og set frem til at skulle føde igen. Er bange for det her var sidste gang, men sikke en oplevelse at slutte af på.