Der er i virkeligheden ikke så meget jeg vil sige om denne beretning end at den er dejlig at læse og at det burde være alle kvinder forundt at få en god fødselsoplevelse som denne.
Fredag 15.08.2014 – 40+0
Terminsdato og ingen tegn på fødsel. Det er mit andet barn og da jeg blev igangsat første gang (som I kan læse historien om HER) er det meget vigtigt for mig at fødslen går i gang af sig selv denne gang. Jeg har hele graviditeten igennem tænkt at det statistisk set ikke kan passe at man kan blive igangsat to gange! Nu begynder jeg at blive nervøs for at det godt kan lade sig gøre, men jeg ønsker det virkelig ikke. Jeg vil så gerne have en normal fødsel! Jeg er meget følelsesladet og har været det gennem hele graviditeten. Jeg har gået til jordemor sammen med 3 andre gravide som alle har haft termin inde for samme uge som mig – de har alle tre født nu og jeg føler mig så udenfor!!
Onsdag 19.08.2014 – 40+4
Jeg har aftalt at spise brunch med en veninde og imens jeg venter på hende på caféen sms’er jeg til en anden veninde som også er højgravid men først har termin i morgen. Hun skriver tilbage at hun da lige har født! Jeg har bare lyst til at tude og gør det også da jeg kommer hjem. Det føles som om min krop ikke fungerer og jeg er sur på mig selv over at jeg ikke engang kan finde ud af at få den fødsel i gang! Jeg føler mig overhalet indenom og uduelig… Men nu kender jeg da ikke flere som kan føde før mig!!
Fredag 22.08.2014 – 41+0
Jeg møder op på sygehuset til overbårenhedskontrol. Får kørt en strimmel, bliver undersøgt og scannet. Alt er i skønneste orden og jeg bliver tilbudt hindeløsning som jeg tager imod. Det gør ondt, men jordemoren kan godt komme til at løsne hinderne, så det er et positivt tegn!
Om aftenen har jeg mange og kraftige plukkeveer som bliver ved hele aftenen, faktisk så meget at jeg på et tidspunkt tror at det kommer til at ske i nat også fordi jeg stort set ellers ikke har haft plukkeveer. Desværre går det hele i sig selv igen…
Mandag 25.08.2014 – 41+3
Til 2. overbårenhedskontrol på sygehuset. Alt ser stadig fint ud og jeg kører hjem igen og venter. Jeg har fået en tid til igangsættelse om to dage, da jordemoren anbefaler det og fordi jeg ikke orker at vente og tænke mere. Jeg begynder at indse at det ender med endnu en igangsættelse, men håber til det sidste at det skal gå i gang af sig selv. Jeg tager endda til zoneterapeut for måske det kan sætte gang i noget?…
Onsdag 27.08.2014 – 41+5
Mormor er ankommet i går aftes for at passe vores søn og min mand og jeg er stået tidligt op, da vi skal møde på hospitalet kl. 7.30 til igangsættelse. Da vi ankommer, får vi af vide at der er fuldt optaget på fødegangen, selv deres reservestue er besat. Så de vil egentlig sende os hjem igen, men fordi jeg er med i en speciel jordemorordning, og dermed har ’min egen’ jordemor vi kan ringe efter, får vi lov at blive og vente på at der bliver en ledig fødestue. Jeg får lavet en strimmel og bliver undersøgt. Jeg er 2 cm åben og dermed kan de igangsætte ved at tage vandet. Ventetiden indtil der bliver ledigt på fødegangen går med at læse gamle blade og spise morgenmad.
Ved kl. 9 kommer jordemoren ind og siger at reservestuen er blevet ledig, men der findes ikke badekar og den er generelt ikke så veludstyret som de andre fødestuer. Jeg vil bare gerne føde, så selvom jeg egentlig gerne vil i badekar siger jeg ja tak så vi kan komme i gang!!
Kl. 9.20 prikker jordemoren hul på fosterhinden og så venter vi igen. Vi er stadig på en stue på svangreklinikken og efter en times tid begynder veerne så småt at komme (og jeg husker pludseligt klart hvordan veer føles og tænker gud hvor er det dumt at bede om at få veer!). Veerne bliver hurtigt regelmæssige og kraftigere. Der er meget varmt på den stue vi er på og derfor står jeg helt op af døren længst væk fra vinduer og solskin. Efter et par timer kommer jordemoren igen og undersøger mig og jeg er tre cm åben. Hun spørger om jeg vil have at hun ringer efter min jordemor og det siger jeg ja til, selvom jeg er i tvivl om, om det er for tidligt. Min jordemor kommer ved kl. 13.15 og vi får os flyttet op på den fødestue der står og venter på os. Det er virkelig en reservestue/lagerrum! Der er dog lige en fødebriks lige indenfor døren og eget toilet, som dog også er fyldt op med alt muligt udstyr, men man kan lige bakke hen på toilettet. Jeg er dog fuldstændig ligeglad med alle tingene og det eneste der betyder noget er at der er køligt derinde for solen er på den anden side af bygningen (halleluja!). Jeg står og hænger op ad min mand under veerne og får i en af pauserne spurgt ham om det gør ondt når jeg hænger på ham. Han kigger underligt på mig, og siger at det måske ikke er det jeg skal tænke på. Jeg er så meget med og til stede i det hele, modsat min første fødsel. Det er fantastisk at jeg har pauser mellem veerne hvor jeg faktisk kan snakke med jordemoren og min mand. På et tidspunkt siger min jordemor til mig at medmindre jeg vil føde stående skal jeg til at ligge mig op. Jeg nærmest springer op på briksen, da jeg absolut ikke vil føde stående. Jeg ligger på siden og veerne er kraftige, så kraftige at jeg skriger af smerte. Jeg er overrasket over hvor vanvittige de presseveer føles og overvældes af dem. Men det er samtidig fedt at jeg bare er til stede og faktisk kan mærke at det presser (det kunne jeg ikke første gang). Dog bliver jeg hurtigt bange for at pressefasen skal trække ud ligesom første gang og er meget opmærksom på om han rykker sig. Jeg føler det tager lang tid at presse ham ud fordi jeg er nervøs over det, men i virkeligheden går der kun 12 minutter fra pressefasen starter til han er ude. Jeg er overrasket og lettet da han er født og jordemoren spørger min mand hvad klokken er, for uret på stuen er gået i stå (!). Han blev født ca. kl. 15.07.
Jeg er helt høj efter fødslen fordi det har været en (næsten) naturlig fødsel og da det bare er gået fuldstændig som jeg drømte om. Og så har jeg selvfølgelig fået en fantastisk dejlig lille søn (3410 g og 53 cm). Vi beslutter at blive på hospitalet og spise aftensmad, hvorefter vi kører hjem til mormor og den stolte storebror. Om natten sover vi alle fire sammen i vores seng og jeg er så lykkelig for at det hele blev som jeg ønskede og at vi kunne komme hjem med det samme, selvom det var en igangsættelse.