Der er mange som spørger om det virkelig kan passe, at vand kan have nogen smertelindrende effekt under en fødsel – og ja, det kan det. Ikke for alle, desværre, men for rigtigt mange er det enormt godt og rart at bruge vand, som smertelindring og jeg synes at beskrivelsen af ro og kontrol, som kvinden her oplevede under sin igangsatte fødsel er både meget smuk, men også meget præcis i forhold til hvad jeg oplever rigtigt mange kvinder kan opnå, når de opholder sig i et badekar under fødslen.
Det er onsdag d 20 april 2016, jeg er 39+4, min graviditet har været præget af hyperemesis og jeg er på alle måder mættet af graviditet. Jeg skal føde mit andet barn på Hvidovre Hospital og er tilknyttet blåt team grundet en angstproblematik. Derfor er det planlagt at jeg mandagen efter termin skal sættes igang. Så langt når jeg dog ikke, da jeg onsdag eftermiddag møder op på fødemodtagelsen da jeg ikke har mærket liv hele dagen, jeg er selvfølgelig nervøs og kommer midt i et vagtskifte. En sød jordemoder finder hurtigt et rum til mig og sætter strimmel på, jeg kan huske hun siger “så kan du nyde det fine hjerteslag mens du venter”. Jeg er lettet, hjertet slår! Efter 30 min kommer en ny jordemoder, de kan se en fin fin hjertelydskurve men ingen aktivitet, jeg bliver derfor scannet af en læge, baby ser fin ud, men stadig ingen aktivitet. Ud at gå en time, tyller isvand, endnu en scanning, stadig ingen aktivitet. Lægen fortæller mig at han ikke ved hvorfor baby ligger så stille men at han syntes jeg skal komme tilbage næste morgen til endnu en hjertelydskurve. Lige dér bryder jeg sammen, det tør jeg ikke. Jeg tør ikke tage hjem uden at min lille dreng bevæger sig. Jeg beder om igangsættelse og lægen siger at det er jeg slet ikke moden til, hvortil jeg må rette ham og fortælle at jeg er 3 cm åben da en jordemoder lige har undersøgt mig, han vælger at undersøge mig og giver mig ret. Der er dog ingen ledige jordemødre så jeg må vente til dagen efter. Vi aftaler jeg sover på svangre om natten så min angst ikke får overtaget.
Jeg sover ikke meget den nat, jeg er spændt, nervøs og det går pludselig op for mig at jeg skal føde, at jeg nu skal forholde mig til de smerter jeg jo ved kommer, jeg beroligere mig selv ved at tænke på min første fødsel, også en igangsættelse, kun tog 4 timer.
Torsdag morgen kommer min mand Simon ud, han har afleveret den store i børnehave af sikret pasning i hvertfald til lørdag morgen. Vi bliver informeret om at der er lavet en prioriteret liste over dagens igangsættelser og vi er nummer to på listen. Så vi får lidt morgenmad og er begge spændte.
Vi bliver hentet af en jordemoder og en jordemoderstuderende og snakker om hvad jeg ønsker og ikke ønsker i forhold til fødslen. Jeg ønsker at jeg får klyx før de tager vandet, da jeg ikke kan overskue at sidde på wc med veer, så det klarer vi først. Derefter snakker vi om at jeg drømmer om en vandfødsel, uden smertestillende og at jeg virkelig gerne vil undgå vedrop. Jordemoderen fortæller hun kan rebozo og akupunktur som vi kan tage i brug inden vedrop hvis det skulle blive nødvendigt. Kl 10.30 tager de mit vand, klart og fint, og jeg ligger med strimmel en halv times tid. Der kommer småveer men ikke noget jeg som sådan fokusere på. Herefter skal vi ud og gå på hospitalet, og det hjælper, veerne kommer hurtigt og bliver hurtigt regelmæssige, jeg kommer igennem dem med vejrtrækning og Simon er god støtte, efter 30 min mener Simon vi skal vende tilbage mod fødegangen, da han syntes de kommer oftere og oftere. Jeg følger med, lader Simon tage kontrollen over det praktiske, så skal jeg kun fokusere på min vejrtrækning. Tilbage på stuen måler de hjertekurve igen. Jordemoderen vurdere at min krop laver så fine veer at hverken rebozo eller akupunktur er nødvendigt. Jeg er lettet, alt går godt, lillemanden har det godt og jeg syntes jeg klarer veerne fint, på samme tid har både Simon og jeg overskud til at grine, joke og hygge os. Kl 12.10 er jeg 5 cm åben og 12.30 får jeg lov til at komme i karbad, det er imod anbefalingerne ved igangsættelse, men eftersom alt går som smurt får jeg lov. Vandet er så skønt, veerne føles svagere og kortere og jeg spørger derfor jordemoderen om vandet har sat det hele i stå, hun beroligere mig og fortæller at det er vandets virkning, veerne er ligeså lange og ofte, men jeg mærker ikke opstarten og slutningen så meget, perfekt! Jeg ligger og vugger når veerne kommer, eller står på knæ mens Simon hælder vand på lænden. Kl 13.25 er jeg 8 cm åben og det kommer meget bag på mig da jeg ikke føler veerne har været voldsomme. Simon skriver en sms til min mor og søster om at de er velkomne på fødestuen nu. Der går ca 30 sek så står de på stuen.
Jeg skal op af badekarret og have kørt endnu en strimmel grundet den manglende aktivitet dagen før, og i det jeg kommer op rammer veerne virkelig, de gør rigtig ondt og jeg kan ikke følge med, den fine kontrol jeg har haft i vandet mister jeg, men Simon får hjulpet mig op på briksen og er så fin en støtte. Jeg føler veerne er konstante og gør rigtig ondt. Efter strimlen er kørt bliver jeg bedt om at tisse så en fyldt blærer ikke holder på lillemanden, jeg føler nærmest ikke jeg kan få pause nok mellem veerne til at tisse, men jordemoderen hjælper mig ved at trække vejret på samme måde som mig. Min eneste opgave er at følge hende. Jordemoderen undersøger mig da jeg er tilbage på briksen og fortæller at der sidder en kant af livmoderhalsen tilbage som hun gerne vil have lov til at massere ind, så han kan komme godt ned, jeg acceptere men fortryder hurtigt, det gjorde ondt, rigtig ondt. Nu beder jeg om en epi, Simon smiler og siger “så kommer han snart, det bad du også om sidst lige inden du fødte”, jeg siger at jeg tror der går længe endnu, jordemoderen griner lidt og siger “man skal aldrig vende ryggen til en andengangsfødende”, herefter går det stærkt, jeg har længe haft let pressetrang og nu tager det til. Jeg ligger mig på ryggen og presser til. På første presseve er hovedet ude og på anden er kroppen født, Simon tager imod sin søn, på samme måde som han for 3 år siden tog imod sin datter. Lille Nor græder allerede inden underkroppen er født. Han er stærk og jeg er smask forelsket i den lille mand der ligger der og kigger på mig.
Nor bliver født 14.41 d 21/4-16, 4 timer og 10 min efter de har taget vandet. Den hurtige pressefase har været skyld i at han brækker kravebenet, men han er helt perfekt. 3306 gram og 50 cm. Jeg slipper endnu engang for at blive syet og kan ånde lettet op efter en fødsel som for mig var helt perfekt, trods igangsættelse og nervøsitet, og det kan jeg takke de to fantastiske jordemødre og min mand for