Det er virkelig et fåtal af gange jeg har været med til fødsler som jeg tænker tilbage på, som værende sjove eller ligefrem satiriske. Der var engang én med noget virkelig høj heavy metal, som jeg mindes var temmeligt grinagtig, men som oftest er det ikke humoren der ligger øverst på dagsordenen, når det kommer til fødsler. Ikke desto mindre er det hvad denne uges fødselsfredag handler om og jeg var ærligt talt ved at dø af grin over den! Mage til selvironi skal man lede længe efter og jeg er vild med det. Fødselsberetningen er skrevet og tegnet af hylemorsomme Sidsel, der til dagligt huserer på bloggen Henkogt Hverdag.
Jo jo, jeg ville da gerne have født til tiden. Bevares.
– Men hvad betyder en sølle uge egentlig fra eller til? Eller to for den sags skyld?
Faktisk var det bare hyggeligt at få den ekstra tid med den store mave. Samtidig kunne jeg jo gå og glæde mig over alle de dejlige, og til tiden fødte, babyer der poppede ud alle steder omkring mig.
1 uge, 5 dage og 4 timer (ikke at jeg talte) efter termin fik jeg en hindeløsning, der ret hurtigt satte gang i veerne.
Jeg kan huske at jeg lå inde i sengen og råbte til min kæreste, at han virkelig burde støvsuge huset – nu hvor der snart kom en baby. Ret logisk lige på dét tidspunkt.
Imens min kæreste gik og hyggede sig med støvsugning og diverse andre, meget vigtige rengøringsopgaver, tog mine veer til.
Roligt fortalte jeg min kæreste, at han desværre var nødt til at udsætte hans projekt med hovedrengøring og i stedet køre mig til fødegangen.
I bilen blev der kortere og kortere i mellem mine veer.
Vi var begge helt høje på adrenalin og sad og skrålede med på musikken fra radioen. NU kom babyen.
Jeg kan huske at jeg ind i mellem grinede højt og klaskede min kæreste på låret.
Alt i alt en virkelig hyggelig tur, havde det ikke været for smerterne hver andet minut.
“Snydeveer.” sagde de, da vi nåede fødegangen.
Snydeveer! Jamen hvad pokker var det nu for noget snyd?!
Vi blev sendt ud og gå en rask tur på et par timer for at sætte gang i fødslen og rette på babyen der stod skævt.
Jordmorden ønskede os god tur. Jeg svarede at hun kunne stikke sin lortetur op i røven det da ville blive dejligt at få rørt sig lidt.
Egentlig er jeg normalt ganske glad for at gå tur. Jeg kan gå tur i byen eller gå tur i skoven – ja, jeg kan normalt gå tur lige hvor det skal være. Jeg er ikke en tur-fjensk person som sådan.
– Alligevel var netop denne tur ikke en af de bedre. Jamen hvor pokker går man hen, når man hver andet minut knækker gispende sammen i smerte?
Vi gik i parken.
“Skal du føde?” Spurgte en venlig dame. Jeg svarede høfligt med et smil.
Da vi havde gået en times tid, mente min kæreste, at det ville være en god idé med lidt mad.
Imens han var væk gemte jeg mig i en busk. Jeg tænkte at forbipasserende ville tro at mine klagende lyde stammede fra et vildt dyr og gå en anden vej.
Det virkede 100% efter planen.
Efter 2 timers hyggelig gåtur gik vi tilbage på fødegangen.
Selvom jeg stadig kun var sølle 3 cm. åben, turde de ikke sende os hjem, så vi fik en stue.
Efter en time begynde der at ske noget; pludselig var jeg 9 cm. åben. Det var også begyndt at gøre ganske ondt, og jeg ville faktisk gerne have den der epidural. NU faktisk!
“Det kan du ikke nå.” Sagde jordmoren.
Det var jo ikke fordi jeg tvivlede på hendes vurdering, alligevel forsøgte jeg at forklare hende min side af sagen; den med at jeg var ved at dø af smerte.
“Du kan ikke nå det.” Blev hun ved.
Igen måtte jeg fremlægge mine argumenter; Jeg var faktisk ved at dø af smerte – altså sådan rent objektivt.
Til sidst gav hun sig og ringede til en fødselslæge. Hun må have haft gemt en lille telefon et sted i ærmet, ret smart i sådanne situationer.
Fødselslægen kom aldrig. Ganske heldigt egentlig for faktisk kunne jeg ikke nå det, presseveerne var allerede igang.
Der var flere ting jeg ikke nåede, men på det tidspunkt var smerterne alligevel også så ekstremt voldsomme at jeg (næsten!) ikke lagde mærke til når jordmoren tørrede mig i numsen.
Men så pludselig var det ovre. Numsetørringen og smerterne.
Pludselig var hun der. Min datter. Min helt vidunderlige datter.
Nok det smukkeste barn der er nogensinde er blevet født.
