Ganske som forventet, skulle det vise sig at være intet mindre end fuldstændigt fortræffeligt, at servere nybagte boller for frugten af min kærlighed, da de vågnede søndag morgen. Bollerne blev præcis som jeg husker dem og I kan selvfølgelig få fingrene i opskriften lige HER.
Weekenden har, fordi min fod stadig ikke virker helt efter hensigten, været endnu én af de mere rolige af sin slags, men ikke desto mindre, har det været hyggeligt. Vi har ikke lavet dagens gode gerning andet end at gå på legepladser, klappe geder, gå på café og bage både ovennævnte- og fastelavnsboller, som nu muligvis bliver grunden til at jeg snart ikke længere kan passe mine bukser, medmindre foden beslutter sig for at hele, så jeg igen kan komme til at røre mig mere end fra sofaen til køleskabet. Des mere inaktiv jeg er, des mere sukker kommer jeg til at proppe med mig og lige præcis dén kombination har sjældent et særligt kønt udfald, men for nu, lader jeg stå til. Det er nemlig hvad 2016 for mig handler om – at gøre mest af dét der gør godt og lige nu, vinder fastelavnsboller med tyk glasur flere banelængder over selleri og en svindende talje
Som en henkastet bemærkning foreslog jeg her, om vi ikke skulle tage snakken om kussehår i plenum og en enkelt af jer stemte i og lagde en kommentar, hvor hun skrev at en “kussehårsdiskussion i plenum vil være på sin plads”. Den slags skal selvfølgelig ikke stå øde hen og med tanken om, at den der tier samtykker, vil jeg i dag derfor gerne overskride nogle grænser – i hvert fald mine egne – ved at bede om, at vi lige bruger et par sekunder på, i fællesskab, at tænke lidt på vores kønslige behåring. It’s time for a girl talk, ladies! – Som det forøvrigt altså er helt fint, hvis man ikke har lyst til at tage del i; så springer I bare videre til næste indlæg, ikke? Det er trods alt et noget intimt emne.
For at gøre det så let som muligt, har jeg lavet et lille spørgeskema, som jeg håber at I vil besvare. På den måde er I selvfølgelig 100% anonyme og I behøver altså kun give jeres mening til kende i kommentarfeltet hvis I har lyst; ellers håber jeg at spørgeskemaets resultater vil guide os lidt hen i mod en fælles forståelse for, hvordan vi kvinder egentlig har det med vores kønsbehåring.
[poll id=”12″]
[poll id=”13″]
[poll id=”14″]
[poll id=”15″]
Hvad skidtet ender ud med, aner jeg ikke, men jeg synes nu engang det er meget interessant at undersøge lidt nærmere, for ærligt talt, så synes jeg det er ret fascinerende at en kultur for hvordan vores venusbjerg helst skal tage sig ud når vi går i svømmehallen, overhovedet kan indfinde sig. Hvad siger I d’damer? Betyder kussehår – eller manglen på samme – overhovedet noget for jer? Og hvad tror I jeres mænd siger?