Fordi jeg har befundet mig i en lille boble henover hele pinsen, hvor jeg stort set ikke har set andre mennesker end mine børn og et par bagerkoner, er det altså en lille smule begrænset hvor meget jeg kan starte denne uge ud med at berette om. Udover hvor grineren jeg synes at mine hjemmeproducerede små yndlingsmennesker er, selvfølgelig.
I går for eksempel, da jeg netop havde taget Peter op af det lillebitte Flexi-badekar, som vi til stadighed bruger til begge drenge (på samme tid!) og havde fuld gang i skiftevis at frottere og kilde, hørte jeg pludselig Jens synge en melodi, som gik nogenlunde sådan her:
“Fise, fise, fise, fise, fise… Surprise” som han sang igen og igen… A’hva’behager!? Hvis nogen ikke ved det, så prøv lige at sig “fise” mange gange efter hinanden – så lyder det altså som om man siger noget helt, helt andet.
Jeg gik ud til ham og spurgte hvad det var for en sang, hvortil han smilende berettede at han da bare sang en lille sang om den fis han lige havde slået. “Det er jo så sjovt at slå en fis i badekarret” sagde han og med fare for at lyde virkelig klam, så er jeg tilbøjelig til at give ham helt ret.
I dag er både Jens og Peter atter tilbage i deres vante gænge i henholdsvis børnehave og vuggestue, jeg er tilbage på min kontorpind, jeg har varm kaffe i min kop og planlægger at kværne mig igennem den kvarte pakke Prinzenrolle, som de dér chokoladekiks altså hedder, når man er fra Sønderjylland, inden frokost. Alt imens jeg vil nyde, at i dag faktisk er denne uges eneste “almindelige arbejdsdag” for mig og at jeg ovenikøbet slutter den af allerede klokken 14, hvor jeg har en aftale hos søde Line fra Flawless CPH, som udover at fixe mine vipper også har vist sig ganske ferm til at give min krop en omgang photoshop. Eller altså, spraytan, som på mig virker fuldstændigt som et pænhedsfilter ala noget jeg forestiller mig at mange andre ville bruger photoshop til. Dét er fan’me optur – næsten endnu mere end de der Prinzenrolle.