Da Thomas og et par naboer fra gården i går eftermiddags aftalte at vi skulle tænde op i weberen, var det, det perfekte go til at få kværnet noget af alt det mad, vi egentlig have planlagt at grille som en afslutning til Jens’ fødselsdagsfest, som blev afholdt i lørdags, hvor jeg, da klokken blev henad fem, pludselig kom i tanker om at jeg hverken havde fået kogt kartoflerne til kartoffelsalaten eller snittet så meget som en enkelt agurk og derfor fluks strøg til min favoritløsning, når der er mange gæster om bordet; den lokale pizzajoint, som i løbet af et kvarter havde sørget for pizzaer til alle.
Grillen blev lynhurtigt fyret op og selvom jeg egentlig havde troet at jeg kun skulle være sæson-vegetar, så fik end ikke lyden af sydende pølser på den brændvarme rist mig til at få lyst til at spise andet end min hvidløgsmarinerede portobellosvamp, mine mange asparges og et helt hvidløgsflute, som er min ubetingede sommerfavorit, helt alene, som man kan have plads til, når man ikke kværner pølser og røde bøffer, tænker jeg. Mærkeligt for nogen, måske, men helt rigtigt for mig – og så må vi se om ikke jeg kommer til at ændre mening, hvis jeg får muligheden for at svinge ind forbi et ringridning i Sønderjylland til sommer, hvor jeg forestiller mig at en godt stegt ringriderpølse med ketchup og sennep alligevel vil komme til at friste mig til at kaste mig over lidt hakket gris. Måske. Og hvis ikke, så kender jeg heldigvis et par (andre) sønderjyder der heller ikke er blege for at smide ekstra hvidløgsflutes på grillen, som jeg må kværne i stedet.
Da klokken slog børnesengetid pakkede vi sammen i gården og gik ind, hvor børnene faldt omkuld sekundet før Thomas og jeg kollapsede på sofaen til finaleafsnittet af Paradise Hotel, som vi nu endelig har fået afsluttet. Kææææft, sikke en spænding til allersidst, hva’?
Det har været noget af en prøvelse for en onlineista som mig at undgå resultatet af de våde udskejelser på det flotte hotel, og for pokker hvor er det dog forløsende, at jeg endelig kender resultatet, selvom det nu er old news og garanteret ikke noget nogen gider snakke om mere. Men altså, hvis nogen vil, så er jeg all ears!
For i dag vil jeg fryde mig over at solen holder sig for fin til at bryde igennem de smådryppende skyer, fordi jeg planlægger at bruge en del timer siddende på min pind, hvor jeg skal færdiggøre noget så sexet som mit momsregnskab, som jeg kom til at overspringshandle lidt rigeligt på i går, da jeg kom til at udgive hele tre indlæg. Sådan er det ofte de dage jeg sidder meget foran computeren. Så kunne jeg liiiiige skrive lidt om ét eller andet jeg falder over (igennem mine overspringshandlinger) og bum bum bum, så får jeg skrevet en pokkers masse blogindlæg. Det må helt sikkert være én af de ting jeg skal øve mig på, når jeg får et kontor – at udskyde mit behov for at udgive i samme sekund som jeg har skrevet, således jeg måske kan begynde at skrive mere i hverdagen, om noget jeg kan udgive i weekenden, for eksempel.
Derfor må jeg også hellere holde for nu og forsøge at koncentrere mig om mit regnskab, frem for at lade mine strøtanker få frit afløb til jer der gider læse med, så jeg kan være på pletten i eftermiddag, hvor Jens har sidste dag på sin stue i børnehaven inden han i morgen rykker ned i “storebørnegruppen”. Manner!