Arghmen for pokker! Er lige vendt hjem fra sommerfest i børnehaven – hvor jeg selvfølgelig har haft begge børn (og deres meget tålmodige morfar) med. Det var én af den slags sommerfester, hvor man spiser sammen med alle de andre børns familier og gør som om man hygger sig gevaldigt. Bevares, jeg har udelukkende mødt søde forældre (og selvfølgelig børn), men jeg er bare ikke rigtigt god til den slags arrangementer. Medmindre jeg har en lille skid på, altså. Dét er ligesom bare ikke rigtigt passende i en børnehave, vel? Eller med en baby ved brystet. Så det havde jeg selvfølgelig ikke. Altså, en skid på.
Bogstaveligt talt.
Jeg fik os placeret i den fjerneste afkrog, sammen med alle andre som havde små babyer. Mest for at kunne amme uforstyrret – og måske også lidt for at undgå smalltalk med mennesker, som jeg ikke kender. Det er ikke fordi jeg ikke vil, jeg er bare ufatteligt dårlig til det. (Så hvis nogen der læser med, nogensinde har forsøgt at smalltalke med mig, så lover jeg at det ikke var “fordi jeg ikke kunne lide dig”, men bare min sociale inkompetence, der gør at det formentlig er blevet mærkeligt. Jeg er fx også først nu – efter 1½ år i landsbyen – begyndt at komme på small-talk-stadiet med de søde ekspedienter i supermarkedet, til trods for at jeg handler ind every (fucking) day).
Nåmen, børnehavens børn havde forberedt lidt teater (Seriøst, how cute is that!? 3 årige er på mange måder bare helt særligt fantastiske!) og jeg sad sædvanen tro og ammede da de startede. Alt godt, jeg sad i mit diskrete afsides hjørne og min far stod på forreste række til showet og filmede til dokumentation. Da min baby var ved at være færdig med at spise, ville jeg selvfølgelig lige bøvse ham af. Som sagt så gjort.
… Og så fik jeg øje på ham. Den garanteret søde familiefar, som ligeledes stod med sin iphone dokumenterende foran sig, pegende direkte i min retning. Og der sad jeg. Med venstre, blodsprængte og post-amnings-bløde pat, fuldstændigt blottet og en gylpende baby på skulderen. For helvede!
Hvornår lærer jeg mon, at få madpakkerne gemt af vejen for offentligheden?!
Må.Have.Ordentligt.Ammetøj.Snart.
Jeg synes ellers jeg var blevet så ferm til at amme mega-diskret og uden nogen kan se andet end min babys sorte hårtop; og alligevel præsterer jeg så at være fucking baggrundsnøgen på den sikkert ellers meget nuttede film af søde teaterbørn. Pis.
Undskyldninger og kys…