Med benene trampende i nærmest hvinenede hastighed i pedalerne, frostkyssede kinder og en kæphøj Peter, som fortalte noget om festlige katte og tryllekunster siddende bagpå, cyklede vi afsted mod børnehaven, efter at have afleveret Jens i skole her til morgen. Vi har ikke længere behov for lys på cyklerne om morgenen og for en gangs skyld (forestiller jeg mig, uden at have den store viden om vejret i Danmark den seneste uges tid) stod solen højt på himlen og kastede et gavmildt lys over den del af København, som efterhånden føles som min baglomme. Gearene på min cykel er frosset fast i første, og det ville være en underdrivelse at sige, at jeg synes det bare var koldt. Til gengæld var det dejligt og på én eller anden måde en helt perfekt måde at binde sløjfe om en weekend, der har været noget ud over det sædvanlige.
i weekenden har jeg…
- Været i Somaliland. Bare lige.
- Spist en sidste omgang ris med udkogte bønner i småstærk sauce, som jeg mere eller mindre har levet af den seneste uge.
- Drukket mig småfuld i en lufthavn i Ethiopien.
- Kastet op på et fly. Under take-off. Muligvis fordi jeg var fuld.
- Rejst tværs over jorden, hjem til Danmark.
- Samlet virkeligt mange penge ind – fra jer – til Danmarks Indsamling. 16.764 kroner, for at være helt præcis.
- Trukket 16.764 kroner op af egen lomme og fordoblet jeres donation, således vi i samlet flok har doneret 33.528 kroner til fattige børn rundt om i verden og intet kunne gøre mig mere glad og stolt. Kæmpe tak!
- Spist vanvittigt lækker middag på restaurant trio. Efter kokkens anbefaling droppede jeg mine vegetartendenser og tog en fiskemenu – og seriøst, jeg dør en lille smule over hvor lækkert det var! Og over at have sluttet middagen af med byens bedste espresso martini, i usædvanligt dejligt selskab. Altsammen i øvrigt med udsigt ud over Industriens Hus og Rådhuspladsen. Lov mig , at I gør jer selv den tjeneste at prøve det engang.
- På mærkværdig vis undgået tømmermænd.
- Fået mine børn hjem. (Måske var det derfor jeg ikke fik tømmermænd? Fordi der simpelthen ikke var plads til dem i min hjerne. Hvis, så er det en ret smart taktik!).
- Glemt tid og sted i et virvar af Paw Patrol, Lego, Playmobil og farverige kopi-tegninger.
- Frosset røven af på en legeplads. Med glæde i øvrigt.
- Danset rundt i stuen til Man in the Mirror og tænkt, at det hele sgu går meget godt, lige nu.
- Puttet dem, som jeg synes er de sødeste børn i verden. Den store liggende i sin seng og den lille liggende i mine arme. Suk, mand. Børn der falder i søvn i éns arme, ik’? Det må uden tvivl være det aller-, allerbedste i verden. I hvert fald hvis man trækker kæmpestore donationer til mennesker der for alvor har behov for hjælp, ud af ligningen, for dét kunne altså også noget.
Og nu er det mandag og mine børn var her til morgen i et humør så strålende, at jeg ikke har kunnet undgå at komme det samme og solen skinner og selvom jeg har en masse jeg skal nå, så er det altsammen luksusagtige i-lands-ting, som jeg vil gøre mit bedste for aldrig mere at brokke mig over.
… Og se så lige her, hva’? Danmarks Indsamling har simpelthen været så tjekket, at sende mig et par screendumps fra dengang vi kom på skærmen: “Cana Buttenschøn og læsere” med vores fælles donation i det fine selskab med Lise Rønne, Joakim Ingversen og Mads Steffensen. Bum.
