Selvom jeg i går eftermiddags mødte den muligvis dårligste service nogenlunde, da jeg forsøgte at købe balloner til vores Andedams housewarming, så vidste jeg alligevel et par timer senere, da jeg stod med 2,7 kilo bland-selv-slik i hænderne, at det hele nok skulle gå. Også selvom vi ikke havde nogen balloner.
Vi har holdt housewarming i Andedammen i dag og phew, hvor var det fedt, altså!
Der kom så mange søde, sjove og dejlige mennesker forbi og ønskede os tillykke med vores fine, nye lokaler og jeg er helt ør i hovedet og beæret over, at så mange har brugt tid på at komme forbi. Okay, jeg er også en lillesmule ør over at have gjort et ordentligt indhug i førnævnte slik, som vi faktisk næsten, i løbet af bare fire timer, har fået gjort kål på.
Det var uebtinget en succes og jeg glæder mig nu allerede til næste gang vi skal holde et arrangement – jeg tænker helt klart noget med DJ, drinks og dansemusik til sommer, men nu må vi se
Som det allerbedste indslag, havde vi lejet en instagramprinter hos photoboothcph.dk, hvor alle der lagde et billede ud på instagram med #andedammencph fik printet deres billede ud. Det var en kæmpe succes og selvom mange tog deres billeder med hjem, har vi nu fået en lille hyggelig mindevæg, fra vores dag og jeg elsker det!
For nu, tror jeg at jeg skal have fødderne op, hovedet ned og noget mad i maven, som ikke rimer på sukker.