Thomas har netop kysset mig farvel for at tage ud til en kammerat, som har fødselsdag og jeg sidder alene hjemme på min pind og venter på, at mine børn falder i søvn, så jeg kan placere en babyalarm i værelset og trisse ned i gården i håbet om at finde mig lidt selskab.
Det har været en ikke mindre end fantastisk dag og jeg kan næsten ikke holde ud hvis den, selvom den kun er den allerførste i rækken af rigtigt mange sommerdage, allerede skal slutte nu.
Da Thomas havde afleveret børnene kom han direkte tilbage hjem, hvor vi brugte et par timer på at kigge på knaldbillige ferier, hvorefter vi endte med at kigge hinanden i øjnene og beslutte os for, at droppe den store sommerferie til fordel for at blive hjemme. Eller i hvert fald først at booke en ferie, hvis uvejret rammer og vi alligevel ikke har stablet andre planer på benene. Både fordi vi faktisk allerede i næste uge skal på en lille rejse – til Østrig – og fordi vi begge to har gang i lidt forskellige projekter herhjemme, som vi måske i virkeligheden gerne vil køre lidt i stilling hen over sommeren, imens vi tager på mindre ture og spiser en pokkers masse is, sammen med vores børn.
Sidenhen stak jeg på Fars Dreng med én af mine allerbedste veninder og spiste lidt af deres evigt fotogene mad, som I kan se ovenfor, og sludrede, udvekslede erfaringer, ideer og store grin, som havde vi aldrig bestilt andet.
Knap havde jeg igen ramt Østerbro, før jeg hentede børn og stak med dem i gården, hvor den stod på vaffelis, vandkamp, rutcheture og til sidst en omgang tøm køleskabet, som er én af mine absolut yndlingsversioner af aftensmad, fordi det mest af alt altid bliver en ordentlig omgang ta-hvad-i-vil-ha’, med alt muligt, der for andre måske ikke passer skide godt sammen, men som for mig, er helt perfekt. I dag blev det for eksempel til lidt tortillapizza med salsa og gedeost, et par halvfesne asparges, majskolber, nye kartofler, et par pølser til drengene og et hvidløgsflute til deling. Uhmmenum – lidt af det hele og så kører bussen.
Under aftensmaden havde Peter, som det så ofte er tilfældet, en kæmpe fest over sig selv og hvis jeg ikke allerede inden da, var lykkelig helt ned i maven, så blev jeg det lige dér! Det går godt i familien Buttenschøn – og sørme så, om ikke mine drenge for længst er faldet i søvn imens jeg har nedfældet vores dag. Hurra!
Min rødvin kalder i gården og jeg håber på at jeres aften, uanset om den indeholder distortion, gårdmiljø, flydersofa, parmiddag eller ren og skær bloglæsning, skaber rammen for en usædvanligt god start på den danske sommer anno 2016.