Gratis fragt ved køb over 499 DKK

De damer, jeg skal love for at mange af Jer har været i det lumre hjørne! Jeg ved ikke om det er forårskådheden der sætter ind, eller hvad pokker der er los, men I har de seneste dage sendt mig overvældende mange tilståelser, som handler om sex. Og tak for dem, for øvrigt. Sådan virkelig mange i det både kåde (og det knap-så-kåde) hjørne. Derfor har jeg besluttet at lave et absolut-kun-for-voksne-indlæg med en kvindes (sex-)tilståelser.

Indlægget er altså ikke egnet for mindreårige!


Ofte gider jeg ikke have sex med min mand, fordi han har dårlig ånde. Jeg nænner bare ikke at sige det til ham.


Da jeg var yngre, synes kæresten at det var frækt hvis jeg ikke havde trusser på i løbet af dagen. Og hvad gør man ikke når man er ung og nyforelsket. Derfor var jeg også bundløs den dag jeg skulle til lægen og have undersøgt mit knæ. Jeg kommer ind og løfter pænt op i bukser så han kan undersøge knæet, hvorefter han så siger, ”du bliver nødt til at tage bukserne af, så jeg bedre kan se på det”. Fuck tænker jeg bare, men tager bukserne af, og prøver at hive så godt ned i blusen jeg kan, for at dække så meget jeg kan. Uden held. Lægen vender sig om, og med noget overrasket mine siger, ”du skulle ikke tage trussen af”. Hvor jeg total rød i hovedet må sige, at jeg altså ikke har nogen på. Det var så pinligt! Efterfølgende har jeg altid trusser på og har selvfølgelig skiftet læge, så jeg ikke skulle se ham i øjnene igen.


Jeg har engang knaldet, imens jeg havde en tampon siddende ”you-know-where”.


Da jeg var gravid med mit første barn, havde jeg fået at vide af veninderne, at det der med sexlivet, godt kunne blive lidt kedeligt, efter man fik børn. Jeg blev panisk! Jeg vil fucking ikke være kedelig. Derfor tog vi på kæresteweekend i Paris, hvor vi slog et smut op forbi Sacre Coeur og gik op ad de smalle trapper, helt op til toppen. Pludselig indså jeg hvad jeg måtte gøre, for at stadfæste at jeg i hvert fald ikke var kedelig. Så jeg skyndte mig at hive bukserne ned på kæresten og stikke ham en gufler! Pludselig hørte jeg nonnerne synge og jeg fik pænt dårlig samvittighed. Nu er jeg ret sikker på at jeg havner i helvede.


Mine veninder spørger tit om det ikke er svært at have sex, når man har fire små børn. Jeg svarer altid at man kan hvad man vil. Virkeligheden er, at jeg ikke vil – og vi har, siden jeg blev gravid første gang, kun haft sex ganske få gange. Og kun for at lave de efterfølgende tre.


Under et one-night-stand engang, opdagede jeg pludselig at fyren ikke havde kondom på. Jeg kommenterede det selvfølgelig og han påstod hårdnakket, at han altså havde taget et på. Efter knalderiet ledte han lidt efter det, men opgav og vi faldt i søvn. Dagen efter, da jeg havde fået ham værftet ud af døren kunne jeg alligevel ikke glemme det forliste kondom. Jeg ville jo nødigt risikere at en eventuel gæst ville finde det før mig. Tyve minutter senere, efter at have endevendt sengen og splittet det halve soveværelse ad, var der kun ét sted tilbage, hvor kandongen kunne være. Jeg fór ud på toilettet og stak min længste finger op i tisseletten. For at finde en slasket, grøn, rillet satan. Behøver jeg sige, at det var en temmeligt speciel oplevelse at trække den ud af mig?


For nogle år siden delte jeg soveværelse med min yngste, så det var så som så med sexlivet. Også det selvordinerede af slagsen. En børnefri aften havde jeg derfor sat mig godt tilrette i sofaen med masser af puder stablet op og klar parat var både jeg og “Bob” (Battery operated Boyfriend). NU skulle der dælme hygges. Lige indtil telefonen ringede. Damn. Jeg var jo ikke engang begyndt. Nåm’n. Jeg havde jo ingen børn hjemme, så verdenssituationen kunne jo fint ordnes med veninden. Imens vi sludrede, fortrak “Bob” sig fra selskabet og puttede sig ned i sofaen og blev både gemt og glemt. Et par dage senere kom min store søn forbi mig i køkkenet, for at slå lidt klingende mønt af sin mor. Og noget for noget. Han skulle støvsuge for sine lommepenge. Da knægten havde støvsuget i stuen fik han pludselig travlt og var nær kommet afsted uden sin velfortjente løn. Det viste sig nemlig at han havde gjort ganske grundigt rent. Da jeg kom ind i stuen, stod “Bob” midt på sofabordet og nærmest råbte ”SE MIG!” Min eneste kommentar, da jeg gav ham en lidt større pengeseddel end først tiltænkt var ”Hvorfor lod du den ikke bare ligge?” Det undrede vi os sikkert begge over, og aldrig siden er der blevet kommenteret på dén sag.


Jeg har i mange år lidt af underlivsproblemer og det er bestemt ikke blevet bedre efter 2 fødsler.
I lang tid efter fødslen af nr. 2 gjorde samleje sindssygt ondt, så en sygeplejerske gav mig noget lokalbedøvende creme som jeg kunne bruge en SMULE af inde akten! Et par aftener senere er der lagt op til hygge og jeg tænker, at så er det sgu da nu jeg tester om det creme virker. Jeg får i al hemmelighed smurt mig med en lille smule, da det skal sidde lidt inden det virker. Ind i seng med os og det er skide dejligt med forspil – og i den helt rigtige stemning mener min mand, at jeg skal forkæles, så han kravler syd på!
Efter et par minutter kommer han op og siger læspende: ”Hvorfor smager du så kemisk dernede!?” imens hans tale bare bliver mere og mere utydelig.


Jeg er en af dem, som rent faktisk har kaldt min ekskærestes navn, Lasse, imens jeg har haft sex med min nuværende kæreste. Hver gang har jeg forsøgt at redde den ved at svinge med armene og lege cowboy. Nu tror min kæreste at jeg er vild med rollelege. Det er jeg ikke.


Med dem, vil jeg ønske jer alle en rigtigt dejlig weekend – hvadenten der er lummerier i udsigte eller ej!