Når man spørger hende om hun føler sig voksen, svarer hun promte “NEJ!” og griner på sin skønne, karakteristiske måde, hvor man på et splitsekund mærker hendes varme, nærvær og utrolige selvværd, som smitter af imens man falder pladask for hende og ikke kan andet end selv også at lyse op i et smil større end solen. Hun hedder Ditte Vallø, er 36 år gammel, uddannet sygeplejerske og mor til tre bedårende drenge og så er hun muligvis Danmarks allersejeste plus-size-fashion-blogger på marilynscloset.dk. Hun er et livsstykke uden lige og jeg synes tydeligt at man mærker hendes fantastiske personlighed, når man læser hendes svar på mine nærgående spørgsmål igennem og til alle jer, som ofte spørger mig om ikke jeg vil linke til noget tøj, der passer til lidt mere volumniøse kvinder, så tjek Ditte ud. Hun er fantastisk!
Tror du nogensinde at du kommer til at føle dig voksen?
Jeg kan da godt mærke jeg er blevet ældre og hviler lidt mere i mig selv. At have fået 3 børn i en tidlig alder giver da også noget modenhed, som jeg godt kan mærke når jeg er sammen med helt unge mennesker. Men voksen det føler jeg mig bestemt ikke, faktisk føler jeg det ofte som om jeg bare er et barn, der leger voksen lege. Så sagde vi at du var moren og så var jeg hunden. Jeg er stadig den samme fjollede pige, der levede i sin helt egen fantasi verden og hvis mave altid bobler bare ved tanken om sjov og ballade. Jeg finder stadig dagligt på barnlige tossestreger; som at male kæmpe overskæg på hele min sovende famille og skyde skylden på nissen. For derefter at få alle til at sværge på at vi skal have overskæg hele dagen, både i institution og på job. Eller når jeg gør en lang kedelig køretur sjov, ved at klæde os alle 5 ud som Ninja Turtels og så se de modkørendes reaktion. Eller da jeg med børnene byggede en 2 meter høj og meget upassende heilene snemand i vores forhave. Faktisk nu jeg tænker over det er den mest præcise beskrivelse af mig som voksen, nok at forstille sig hvis Pipi var blevet over 30 havde fået børn – sådan er det bo hjemme hos os. Så nej jeg tvivler (og håber) på at jeg aldrig nogensinde bliver “rigtig” voksen.
Hvad er den mest voksne beslutning du har truffet?
Det var måske at uddanne mig som obstetrisk sygeplejerske (speciale i barsel, mødre og nyfødte) for at være garanteret et sikkert job. Og så alligevel ikke, for det var imens jeg havde mit meget voksne og ansvarsfulde job, at jeg fandt ud af at jeg nok skulle noget andet med mit liv, end bare at gøre de ting der blev forventet af en (få en uddannelse, et fast arbejde, købe hus, blive gift, få børn), da jeg havde gjort alt det der forventes af mig som voksen og ikke følte mig voksen, eller glad for den sags skyld. Så fandt jeg ud af at det normale leverpostejsliv, hvor man knokler røven ud af bukserne for at holde facaden oppe og så ellers kun ser frem til 14 dages ferie et par gange om året, slet ikke er mig! Jeg måtte opgive offerrollen og i stedet tage ansvar for mit eget liv og lykke, gøre op med min egen og andres jantelov og give mig selv lov til at ønske mere ud af livet. Jeg måtte lære at drømme ikke behøver kun at være drømme, men at man selv kan få dem til at gå i opfyldelse og at det er ok at drømme stort. At acceptere at jeg er som jeg er og holde op med at skamme mig og prøve og gøre mig selv mindre, både personlighedsmæssigt (sorry jeg ved godt det er et Paradis Hotel-udtryk) men også fysisk, for at passe ind. Da jeg først begyndte på at elske mig selv og min krop, åbnede det op for et helt anden syn på mig selv og livet. Det har været svært at acceptere at jeg er som jeg er og at både min personlighed og krop fylder meget!! Det er en proces der sikkert kommer til at vare hele mit liv, fordi både krop og personlighed ændres og formes af livet. Men nu tager jeg selv styringen i mit liv og er glad for at jeg er som jeg er. Hold nu kæft en gang lommefilosofi, der lige kom ud der. Ha ha jeg er jo skridet fra at blive brevkasse guru og udtrykke mig frit gennem moderne dans og ler!! – Så lidt voksen og livsklog er jeg måske blevet alligevel
Er der noget i dit liv indtil nu du gerne ville have gjort anderledes?
Ja og nej. Selvfølgelig har jeg begået en masse fejl, såret nogle mennesker og gjort ting jeg ville ønske jeg ikke havde gjort. Eller omvendt ting jeg har fortrudt ikke at have gjort (som at rejse verden rundt, eller at bo alene og leve det vilde singleliv). Men jeg ville ikke ændre noget som helst! Alle mine oplevelser og de valg jeg har truffet (gode som dårlige) har jo været med til at gøre mig til den jeg er og gjort at jeg er endt lige præcis her af alle steder. Man lære jo af det hele både succes og fejltagelser og først der opdager man at de to ting ligesom høre sammen, fordi den ene ikke er noget værd uden den anden. Jeg bliver tit overrasket over hvor meget jeg kan trække på erfaringer jeg har gjort mig, fra dele af mit liv jeg ellers vilde betegne som spildt eller fejltagelser. Pludselig giver de hårde dele af ens liv mening og du kan se hvorfor det skulle være som det var og hvorfor det ikke er synd for dig at det og det skete, men noget nødvendigt for at gøre dig til den du er. Når først du giver slip på de svære ting fra din opvækst og ungdom og holder op med at se dem som dårlige ting, men som livslektioner, så finder du ud af at du ikke længere er et hjælpeløst offer. Hvad du fortæller dig selv om dit liv og dets betydning er op til dig, tingene kan ikke gøres om, men du kan ændre deres betydning og hvordan de får dig til at føle. Først der er du i virkeligheden fri til at skabe din egen fremtid, fordi du ikke længere sidder fast i din fortid. Jeg kunne sagtens havde siddet fast i at jeg var tyk og dum og ikke ville blive til noget! Fordi det var hvad mange af mine oplevelser i livet fortalte mig. Den historie vi genfortæller om os selv, er ofte den historie vi lever efter og derfor ubevist får til at gå i opfyldelse. Havde jeg fortsat med at fortælle mig selv at det var min historie og at jeg ikke var god nok, ville jeg nok have levet et liv hvor jeg skammede mig over mig selv og min krop og ikke syntes jeg fortjente noget synderligt ud af livet. Så nej der er ikke noget jeg ville have gjort anderledes, jeg har bare ændret tingene ved at tillægge dem en anderledes og mere positiv betydning.
Hvad er du mest stolt af at have præsteret?
Selvfølgelig mine 3 skønne drenge, det er så vildt at jeg har været med til at lave noget så fantastisk! Men ellers så er det at jeg har taget min aller største svaghed og det jeg skammer mig mest over ved mig selv (min overvægt) og gjort til ikke bare min største styrke, men min levevej! Jeg har altid elsket mode og på trods af at jeg ikke har modelmål, klædt mig efter tidens tendenser. Derfor blev jeg også tit spurgt om hvor jeg købte mit tøj? Og om hvordan jeg havde fået min selvtillid? Hvilket også var årsagen til at jeg begyndte at blogge, fordi jeg gerne ville vise andre kurvede kvinder, at der er et alternativ til storskjorter og cargobukser og ikke mindst til selvhadet. Jeg ville vise at god stil ingen størrelse har og at der er masser af fedt tøj derude, du skal bare vide hvor og hvad du skal kigger efter. Jeg har arbejdet min brede røv ud af bukserne på at komme til tops i verdens mest fedtforskrækkede branche og har i dag min egen selvstændige virksomhed, som professionel blogger, klummeskribent, foredragsholder og modemagasin stylist. Eller som mit businesscard siger; Curvy Diva Extraordinaire. Det har taget kæmpe nosser ikke bare at stille mig frem offentligt, med mine 100 kg og sige jeg synes jeg er lækker! Men også at turde gå forrest i kampen om at få anerkendt kurvede kvinder i modebranchen og skabe større diversitet i skønhedsidealet. At jeg er nået her til (som den første i Danmark) og har været med til at starte hele Curvy bølgen – det er jeg sgu stolt af !
Hvad er din bedste egenskab?
Jeg kan se det sjove i næsten alt og har meget let til latter. Jeg er nærmest altid glad og elsker at underholde andre og bruge min humor til at skabe en god stemning.
Hvad ville du gerne blive bedre til? Den er nem Struktur!! Jeg har ADHD/ADD hvilket er en opmærksomhedsforstyrrelse, der gør at jeg har svært ved at holde fokus, opretholde struktur og gøre ting færdigt. Det er svært at være kvinde med ADHD/ADD fordi det gør at jeg har svært ved de ting som andre kvinder normalt er gode til, som struktur og sociale relationer. Jeg glemmer selv de mest enkle dagligdags rutiner og har aldrig rigtig styr på noget. Hvilket gør at jeg tit skuffer andre og mig selv fordi jeg ikke kan efterleve de gense normer .
Hvad er dit bedste råd til andre kvinder?
Jeg synes det er så ærgerligt at vi kvinder har så travlt med at være efter os selv og hinanden, vi er aldrig gode nok! Vi har så travlt med at prøve at leve op til alle idealerne, vi skal være smukke, have en god karrierer og samtidigt være speltmødre og for ikke at nævne have den rigtige krop, det rigtige job, den rigtige familie, den rigtige bolig, den rigtige mad, jeg kunne blive ved. Så tror da fanen vi er så stressede at det hele mister sin værdi og vi helt overser alle de dejlige ting livet har at byde på! Der er ikke nogen lov om skal og bør, livet er dit og du kan gøre med det som du lyster. Du behøver ikke leve op til andres idealer, du kan lave dine egne. Mit bedste råd er at gå efter dine drømme og brug din tid på de ting og de mennesker der betyder noget for dig. Jeg tror ikke jeg som 80 årig kommer til at ærger mig over at jeg aldrig har haft en stram lille bagdel og en flad mave, eller et af Bo Bedre hjem. Jeg tror jeg kommer til at tænke tilbage på alle de oplevelser jeg har haft og alle de mennesker jeg har elsket og som har elsket mig – lige meget hvor stor min røv er og hvor meget der roder i min stue. Så stå af hamsterhjulet og giv slip på det ”rigtige og perfekte og gør det der gør dig glad.
Nyd livet! Du har kun det ene, så hvad vil du med det?
