Af og til når mit liv føles allermest leverpostejsfarvet og jeg begynder at overveje om ikke snart jeg skal finde på ét eller andet nyt, sker der dét at jeg har dage som i går og på den viser det dig at mit liv faktisk er sådan helt udemærket, på en meget lidt dramatisk, men til gengæld sjov måde.
Måske er det fordi det først nu er ved at gået op for mig, at livet ikke nødvendigvis behøver være som en teenager, med fuld skrue på udviklingen og et virvar af bakker og dale, men at sådan helt almindelig struktur og genkendelighed også kan være ganske udmærket, når bare det får en smule krydderi, at jeg sådan kan blive overrasket over, hvor tilfreds jeg kan føle mig, uden livet byder på store udsving.
Krydderi som min leverpostej i går fik så rigeligt af, med en formiddag i selskab med en feberdreng, en frokostdate med Danmarks lækreste Diva, en eftermiddag i selskab med nogle dejlige damer, bobler, snacks, skønne produkter og prøvning af en drøm af en kjole, som muligvis ender som førstevalget til på lørdag – hvor jeg muuuuuuligvis indfinder på mig scenen sammen med Hr. Buttenschøn. Altsammen afsluttet med en tur forbi Amager Bio hvor Lars Hjortshøj, Karsten Green og Thomas Warberg langede jokes over disken, som var de blevet betalt for det i det pureste guld.
Arghmen altså, lige dér var jeg ovenud taknemmelig for mine nye øjenvipper og den fuldstændigt forduftede risiko for at jeg fik de klassiske sorte jeg-græder-af-grin-streger, som ellers sædvanligvis havde indfundet sig allerede få minutter inde i showet.
Manner, hvor var det sjovt og jeg er fuldstændigt overbevist om, at det var den perfekte opvarmning til Thomas’ show, som jeg altså planlægger at se – og måske attendere – på lørdag. Han har det med at være endnu mere storslået på en scene end han er til daglig og for dælen jeg glæder mig. Til Thomas, til grin, til fadøl og selvfølgelig til fint tøj!
I mellemtiden håber jeg at der venter jer en dejlig torsdag, uanset om I lever i veltempereret leverpostej, dusede pasteller eller fuld skrald på hele farveladen, så længe I bare er nogenlunde tilfredse.