Med nyvasket hår og hullede jeans, har jeg netop indfundet mig hos min lokale lagkagepusher, som udover at være udmærket til at lave kager, altså laver en killer mini-pizza, som i mine øjne ingenlunde har andet mini over sig, end navnet. Den er kæmpe stor, tyk, fedtet og har en helt sprød bund. Mums, siger jeg bare!
I aftes, da Peter var puttet i seng og Thomas og Jens havde en sofahyggestund, greb jeg lynhurtigt muligheden for at gå ud med en veninde, som jeg ikke har set i (alt for) lang tid.
Som en del af mine ønsker for ting jeg gerne vil lave i januar, havde jeg lokket hende med på Llama – muligvis én af verdens smukkeste restauranter; i hvert fald én af de smukkeste jeg nogensinde har visiteret. Gulve og vægge er beklædt med de flotteste, farverige fliser, som I kan ane på billedet ovenfor og man bliver nærmest draget ind i et helt andet univers, som man går ind igennem rummet. Maden der var udemærket, men temmeligt småt anrettet for to sønderjyske madammer, som min veninde og jeg, så vi besluttede os hurtigt for at droppe desserten og i stedet slå et smut forbi Max Burger for lige at (gen)smage deres fantastiske halloumiburger. Jeg har stadig svært ved at fatte hvordan noget der ikke er kød, både kan smage og føles så meget som kød.
Slentrende igennem København med en fast-food-burger i hånden og en god veninde ved min side, følte jeg mig – endnu engang – pureung og fri for pligter, bekymringer og ansvar for andre end mig selv og lige præcis dét, er fanderneme fantastisk, når man til daglig har det med at bruge mere tid end hvad godt måske er, på førnævnte voksenting. Bevares, jeg er som oftest ret pjattet med mit liv, men jeg opdager det oftest i glimt, hvor jeg bliver mindet på hvor alsidigt det i virkeligheden er, selvom det af og til kan føles som om det hele går op i vasketøj og aftensmad. Kender I det?
Efter burgeren var det eneste der føltes helt rigtigt, at slutte af med manér og gå på Haché efter den lækreste og klammeste dessert jeg længe har spist. Friturestegt marsbar. Bum. Efter en hovedret på Llama og en burger hos Max. Bum, igen.
Den er go’ nok – friturestegt marsbar!
Sjældent har jeg dog været så mæt, men til gengæld har jeg også sjældent nydt hver en kalorie så meget som jeg gjorde det i går.
Billederne her er alle fra min Snapchat @cbuttenschon, hvor jeg ofte tager jer med endnu tættere på min hverdag
Resten af dagen skal gå med en tur til kosmetologen og dyb, dyb tankevirksomhed over, hvordan pokker jeg mon skal nå at få strammet min overbelastede dunk ind, inden den gallafest jeg på én eller anden måde havde glemt, at jeg skal til på lørdag. Alle idéer er velkomne, særligt dem som hverken inkluderer alt for meget motion eller sult – det er jeg nemlig ikke så pokkers god til, skal jeg sige jer.