Jeg var lige fyldt 23 år, da jeg for første gang satte en underskrift på et lån, som det skulle tage mig 30 år at betale tilbage. Det var til min andelslejlighed lige ved Vega på Vesterbro, som kostede mig lige over 700.000 kroner. Det føltes fuldstændigt vanvittigt at låne den slags penge, men min bankrådgiver fortalte mig, at det var helt fint i forhold til min økonomi og at jeg fik en rigtigt god aftale. Noget jeg altså valgte at stole blindt på, fordi jeg altså på ingen måder skal gøre mig klog på hverken lånesatser, rentetilpasninger, afdragsordninger eller hvad har vi ikke alt.
Knap halvandet år senere – eller otteogtyveethalvt år tidligere end forventet – betalte jeg mit lån ud, med de penge jeg havde fået for at sælge min lejlighed videre og flyttede – sådan rigtigt – ind i Thomas’ lejlighed, nu hvor vi var blevet drønforelskede.
Sidenhen købte vi et hus i Valby, som vi renoverede og solgte kort tid efter, fordi jeg savnede Sønderjylland, hvor vi købte endnu et hus, som vi altså stadig er de stolte ejere af, sammen med den lejlighed der ikke længere er Thomas’, men vores, hvor jeg udover at have boet har født vores første barn.
Altsammen med en pokkers masse underskrifter og en standhaftig tro på, at vores bankrådgiver havde ret, når hun sagde til os, at det vi gjorde var helt fornuftigt. Vi er nemlig ikke sådan pengemennesker, Thomas og jeg. Slet ikke, faktisk.
Selvom jeg på mange måder kan få optur over tal og selvom jeg egentlig også altid har været ganske glimrende til at regne dem ud, så har jeg altså på én eller anden måde, aldrig nogensinde sådan rigtigt forstået det der med at låne penge. Jovist, jeg forstå at jeg låner penge og skal betale dem tilbage med renter. Jeg forstår også godt, at jeg selvfølgelig ikke kan bruge flere penge end jeg har og at jeg selvfølgelig altid skal betale rettidigt, men jeg forstår simpelthen ikke hvordan jeg skal kunne navigere i, om den ene lånetype er bedre end den anden. Om der måske endda er penge at spare.
I have absolutely no clue.
Og lige præcis derfor fik jeg så mega meget optur forleden, da jeg blev spurgt om ikke jeg kunne tænke mig at prøve den nye app “SundayOwner” som altså er en app tiltænkt alle boligejere – eller alle boligejere, som ikke har haft råd til at købe kontant. Sagt med andre ord: til alle os med realkreditlån.
Med den kan man nemlig lynhurtigt og super, super let tjekke om man har et favorabelt lån i sin bolig! Yes, den er god nok. Det kræver ikke stort andet end en adresse og lidt viden omkring afdragsperiode og om hvorvidt lånet er afdragsfrit eller ej og vupti, så kan den fortælle om man kan spare penge ved at lægge sit lån om, eller ej.
Hvordan den gør, aner jeg vitterligt ikke, for jeg fatter som sagt ikke en bjælde af den slags bankting, men til gengæld ved jeg, at den fortalte mig, at vi har nogle helt udmærkede lån og at vi på månedlig basis – ved at omlægge det ene lån – kunne have omtrent tyve kroners besparelse i sigte, hvilket altså gav mig en usædvanlig ro i maven over at vide, fordi jeg på den måde ikke (længere) føler mig komplet som idiot. For nej, vi lægger ikke vores lån om for en 20’er, men tænk nu hvis det havde været 200 eller måske endda 2000 kroner i stedet. Man kan jo for pokker aldrig vide – altså, med mindre man er sådan én der har styr på den slags og bare ved det.
Som en bonusinfo har jeg fået at vide, at hvis man skal refinansiere sit lån 1.januar, elle rhvis man har fastforrentede lån, er deadline for opsigelse af dette lån den 31.oktober, så det er om at rykke hurtigt, hvis I kan spare penge på at omlægge.
App’en, som i øvrigt er ganske gratis kan hentes HER og hvis I har lyst, kan I læse mere om alt det den kan HER (lige nu findes app’en desværre kun til iphone, men fra december skulle den kunne fås til android også).