Kender I de der dage, hvor man allerhelst bare ville have stukket et drop ind i armen til en ordentlig omgang intravenøs kaffe?
Klokken er lige knap 9.30 og jeg har netop konsumeret dagens tredje kop kaffe, der ligesom de foregående to, ikke synes at have den store effekt på de elefantfolder af nogle rande jeg har under øjnene i dag.
Lige omkring midnat, bedst som jeg troede jeg skulle sove, efter at have drukket et temmeligt stort glas rødvin sammen med Cecilie, endte jeg inde i sengen hos Peter. Gudskelov har drengene fået en ordentlig kleppert af en køjeseng, som betyder, at jeg i det mindste kan ligge udstrakt i underkøjen. Alligevel var pladsen, med en to-årig, der tilsyneladende er ekspert i liggende akrobatik, en smule trang.
Således fik jeg ikke rigtigt sovet. Overhovedet, faktisk.
Til gengæld er jeg den første på pletten inde på kontoret, så jeg overvejer, om ikke jeg kan tillade mig lige at snige mig til tyve minutter på sofaen. Jeg er ikke så snottet længere, så risikoen for at jeg kommer til at snorke, skulle være minimal.