Gratis fragt ved køb over 499 DKK

… Når man føler den lidt rigeligt. Ahem… 

Det var lige ved ikke at blive til noget, men gudskelov flaskede alt sig i sidste øjeblik, hvor min mor takkede ja til lidt kvalitetstid med sine to københavnerbørnebørn og jeg med rank ryg kunne tage til årets allerførste julefrokost. Egentlig var det nok mest af alt min egen skyld, at det ikke var ved at blive til noget, fordi jeg for bare en uge siden ikke havde spurgt én eneste om muligheden for at passe mine drenge, men jeg har simpelthen fået det så stramt med at få mine børn passet til “for-sjov-ting”, siden deres far flyttede, for et halvt års tid siden. Den dårlige samvittighed kommer hurtigere end en mursten fra en motorvejsbro, så jeg har ligesom bare ladet være, når det har været muligt. Altså, indtil i går, hvor jeg med relativ ro i sindet alligevel efterlod børnene i lejligheden sammen med min mor, imens jeg hoppede i en taxa og tog til fest. Hun er jo for fanden deres bedstemor og hvis ikke hun skulle få mulighed for at være sammen med børnene, når de er hos mig, ja, så ved jeg ikke hvornår det ellers skulle løbe af stablen.

Festen, som jeg også skrev lidt om i går, var i virkeligheden en forsinket julefrokost med en gruppe dejlige damer, som tilsammen går under navnet “Dillerbanden”, som min seks-årige herhjemme i øvrigt har gedigen optur over. Temaet var de glade 90’ere og fuldstændigt som forventet, var det totalt gennemført! Vi spiste sammenskudsraclette, drak lambrusco og grenadinefarvede drinks af pangfarvede (og diller-formede) sugerør, spillede jeopardy og hørte alt dét musik, som jeg engang troede at jeg kunne synge med på, selvom det sidenhen er gået op for mig, at det i virkeligheden bare bliver til noget værre volapyk, når jeg gør et forsøg på at synge med, fordi jeg åbenbart hørte sangene mest, inden jeg forstod et ord engelsk og derfor bare lavede mine egne versioner. Lidt ligesom hende der engang forsøgte sig med “Ken Lee” i en eller anden gammel udgave af “Idol” – y’know?

Hjemmegjorte tekster eller ej, så var det på alle måder en god fest og selvom jeg i dag godt kan se på diverse instastories derude, at mine bryster måske fik liiiidt rigelig opmærksomhed (læs: jeg sørgede i min tequila-sunrise-brandert for, at de tiltrak sig lidt rigeligt opmærksomhed), så trøster jeg mig med, at jeg trods alt “bare” var omgivet af søde damer, som sgu nok hverken giver til eller fra for mine forældede babymadpakker.

Det kan virkelig anbefales at køre 90’er tema på sine (dame)fester og så bliver jeg altså også nødt til at slå et slag for den lille fotobås, nogle af damerne havde stablet på benene. Det var i virkeligheden bare lille maskine (som kan lejes hos Myselfie.dk) som smed om sig med usandsynligt lækkert lys og og en genial selvudløser. Den var uden sammenligning aftenens allerbedste underholdning – i hvert fald for sådan nogle som os, som så vidt jeg husker endte med at tage usandsynligt mange selfies i varierende grad af upassende positurer.

Så vidt jeg har forstået er det noget med at dén dame, som har ansvaret for maskinen, modtager alle billederne digitalt, når maskinen er leveret retur til udlejer, så man får altså ikke billederne i hånden med det samme, men dét tænker jeg egentlig også kun gør det sjovere – og absolut mere nervepirrende. Især med tanke på det der med brysterne

Indtil jeg har fået fingrene i de “rigtige” selfies kan I fornøje jer med et par corny fælles- og solobilleder herunder, hvor der ikke kan herske den store tvivl om niveau af både lattergrad, promille og den knivskarpe dillerbande-jargon, som prægede aftenen fra vi kom til vi gik!

[Hvis nu nogen skulle være nysgerrige på, hvem alle de andre damer på billedener er, så stik ind på min instagram @canabuttenschon, hvor jeg har tagget dem allesammen]

[Sassy as in the 90s!]