Det var muligvis ikke til at se det, men jeg var sgu lige ved at få morgenkaffen galt i halsen, da jeg i formiddags blev mødt af et “nej desværre, men vi har sådan nogle frugtstænger” da jeg stod i Emmerys og spurgte efter træstammer. Frugtstænger, som substitut for træstammer. Really?!
Næh du, den går ikke hos mig og selvom ekspedienten ganske sødt prøvede at forklare mig at de både smagte godt og var ret sunde, så blev det altså et stort fedt nej tak, herfra. Jeg skal sgu ikke have frugtstænger, når jeg vil have træstammer.
Således fortsatte jeg igennem byen og priste mig lykkelig for at have kontor midt i det hele, så udvalget af bagerbutikker nogenlunde matcher det sukkerbehov jeg bilder mig ind, at jeg har. Lagkagehuset blev min lynhurtige redning og således blev jeg fire træstammer og 1700 skridt rigere og mere end bare almindeligt populær, da jeg trådte ind på kontoret og serverede træstammerne til damerne, der flittigt sad ved deres computere og arbejdede.
Èn af damerne havde sin allerførste dag på kontoret og jeg mistænker, allerede efter at have siddet der et par timer sammen med hende, at hun er et scoop uden lige at have fået ind. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg, lige siden før jeg startede med at blogge, har set en lille smule op til denne dame, som om nogen tør lukke sine læsere helt ind der hvor det er allersværest. Hun har skrevet om både depressioner, (manglende) sexliv, kærlighed, skilsmisse og mest af alt om Alfred, hendes søn, som nu er 3 år gammel og en charmebøf ud over alle grænser. Hun hedder Trine og huserer på lortemor.dk og jeg er simpelthen så edderstolt over at sidde på kontor med en kvinde af hendes kaliber. Hun kan noget særligt sejt og jeg er sikker på, at vi kan lære meget godt af hinanden.
Holdet i Andedammen CPH – Danmarks vistnok første bloggerkontor – er sat og selv hvis så jeg i morgen skulle få en fugleklat i øjet, inden jeg møder ind, så er der intet der kan tage min følelse af stolthed fra mig. Hold kæft hvor er jeg stolt over at have fået samlet så seje damer under ét tag. Hep hey, mand!
Andedamerne
… Og Andemødrene
Cecilie Rubini og undertegnede
Foto: Michael Fallgren
Træstammerne faldt – selvfølgelig – i god jord og de var hundrede procent jagten værd. Jeg har jo – trods alt – altid plads til en ekstra træstamme.
[vidcore vid=”vp6S7b3f”]
Og ja ja, jeg købte – som I kan se på klippet fra min snapchat herover, hvor jeg beklageligvis ikke kan fjerne den indledende reklame (som man dog slipper for hvis man ser klippet direkte på snapchat) – fire træstammer, selvom vi kun var tre på kontoret, da jeg gik mod bageren. Det kunne jo være at der kom en fjerde andedame. Det viste sig dog, som jeg muligvis havde forventet, at der ikke kom flere, så jeg ofrer mig og kører den sidste træstamme ned, lige om lidt når mine børn sover.