Noget af dét jeg savner allermest ved vores lille bitte stue, er vores gode gamle gyngestol, som jeg solgte i forbindelse med vores flytning til København sidste år. Til gengæld har vi haft en rigtigt fiks lille blå lænestol, som ikke har fyldt det store og som til gengæld lyste godt op i rummet; dog uden at kunne gynge, som jo i realiteten er dét jeg savner allermest.
Jeg ved ikke om det er noget helt basalt indeni os, der gør, at en sirlig vuggen – eller gyngen – frem og tilbage virker afslappende, på samme måde som når det ufødte barn bliver vugget, når det ligger i maven hos sin mor, men jeg véd, at det i hvert fald virker hos mig. Jeg får totalt ro på, når jeg sætter mig i en gyngestol og jeg kan på den måde meget bedre fordybe mig i for eksempel en god bog, end jeg kan, hvis jeg sidder bomstille.
Skørt, måske, men ikke desto mindre er det et faktum for mig.
Uanset hvad det er, så blev jeg simpelthen ovenud begejstret da jeg forleden så en stol, der til en forveksling ligner den jeg allerede har stående i min stue, som rent faktisk kan gynge! Den er simpelthen så mega flot og hvis ikke det var fordi vi, efter vores seneste omrokering, i virkeligheden ikke længere kommer til at have ordentligt plads til en lænestol (og derfor skal skille os af med den gamle, snøft!), så havde jeg ikke tøvet et sekund med at skifte den gamle ud med denne her.
Selvom jeg selvfølgelig har optur over forandringerne herhjemme, så er jeg alligevel lidt ked af at skulle af med min blå stol, som drengene elskede som udspringsafsats og jeg som en pæn lænestol, fordi den i sig selv bare har gjort rigtigt meget for vores lille stue.
Hvis man bare har en lækker og iøjefaldende stol – eller et andet lidt større møbel – behøver man nemlig ikke så meget andet, til at skabe en hyggelig atmosfære og jeg har derfor, for at komme med et bud på, hvad “Den Perfekte Gyngestol” kunne matches op med, fundet nogle lidt mere afdæmpede ting frem. Særligt vil jeg gerne fremhæve globusen, som jo er et fantastisk redskab når man har børn, fordi den giver anledning til en masse snak om verden, i forhold til rejser, vejr, dyrearter, natur, hudfarver og alt muligt andet. Denne er ovenikøbet virkelig pæn og så koster den kun 399.- og dét endda når den ikke er på udsalg, som jo buldrer derudaf lige nu.
/1 HER /2 HER /3 HER /4 HER /5 HER /6 HER /7 HER /8 HER
Det er selvfølgelig en smagssag hvor vildt det skal – eller ikke skal – være, men personligt kan jeg godt lide en mellemting, hvor jeg som her, har nogle lidt større ting i lidt gakkede farver og et ellers mere roligt udtryk i kombination med masser og masser af planter og plakater. Mange af vores planter har det lidt svært lige nu og en del af plakaterne trænger efterhånden til en udskiftning, hvor jeg overvejer om ikke denne lille søde plakat skal være med til at give lidt nyt liv. Jeg fandt den på IdeMøblers hjemmeside, hvor man kan printe den helt gratis, både i A3 og A4. Så kan man jo altid og med god samvittighed skifte den ud, hvis man ændrer mening igen.
Hvis I har lyst, kan I se hele IdéMøblers sortiment på deres hjemmeside HER og hvis I vil være de første der får besked når der sker noget nyt, kan I skrive jer på til deres nyhedsbrev HER.