Virkelig mange havde i går en holdning til om jeg skulle lade lokkerne falde eller blive. Jeg vil tro vandene var delt lige. Det er simpelthen så megadejligt at i gider tage Jer tid til at svare og kommentere, både her på bloggen og på facebook.
Efter jeg havde postet mit indlæg i aftes, blev jeg pludselig lidt træt af mig selv. Træt af at jeg åbenbart var en “pussy” når det kom til mit hår. Jeg har behandlet det, som om det var det hellige gral – bare uden den del hvor man plejer det og sørger for at det ikke spalter for meget i spidserne. Jeg har i hele mit liv “bare” været langhåret og har sat en ære i at være det, selvom mit hår ofte har set både slidt og kedeligt ud, fordi jeg ikke har gidet pleje det. I ved, sådan én som værner om noget, som måske i virkeligheden ikke er så meget værd at værne om.
Helt ærligt, mit hår har aldrig været sådan skide pænt. Lidt sjasket og kruset i virkeligheden. Sat op i en – oftest grim- knold, siden jeg er blevet mor for 3½ år siden. Not nice.
Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ikke længere vil være en tøsedreng. Jeg vil være ligeså sej, som jeg føler mig; også med min hårpragt.
Læs også: status på livet som korthåret
Så uden at tøve yderligere, tog jeg beslutningen og har fået klippet hele molevitten af. Jeg synes mit nye hår er megasejt, men jeg fornemmer samtidig også at den der “lækkerhedsfaktor” som får mænd til at vende sig om på gaden eller give lidt ekstra plads på gangen i supermarkedet, er forsvundet sammen med tjavserne. So be it. Jeg synes det er eddersejt og jeg glæder mig til at lære mit nye hår og look at kende.
Kys fra Cana
Følg bloggen ved at trykke på nedenstående:
