Der var både søde, sjove, rørende og en enkelt af de halvklamme samtaler, da jeg i går havde indfundet mig i studiet, for at modtage telefondonationer, sammen med en masse andre søde mennesker til Danmarks Indsamling, hvor vi endte med at samle mere end 90.000.000 kroner ind. Hallelujah!
I virkeligheden anede jeg ikke hvad jeg gik ind til, da jeg i sagde ja tak til tjansen, men jeg tænkte at det nok skulle blive en god oplevelse, som jeg også skrev lidt om HER. Hvor mange ville ringe? Hvad ville de sige? Og hvordan ville de tage imod, at det var mig, der sad i den anden ende?
Som en overordnet konklusion kan jeg sige, at stort set alle der ringede, var smadder søde. Den ældste jeg havde i telefonen var 90 år gammel, imens den yngste var otte og der var i sandhed alle slags mennesker, samtaler og ikke mindst donationer. Rigtigt mange børn donerede deres spare-, fødselsdags- og lommepenge og de var simpelthen så fantastiske hver og én. Blandt alle de mange telefonsamtaler jeg havde, var der alligevel nogle stykker som stak ud på den ene eller den anden måde. Nogle var sjove, andre rørende og en enkelt var bare mærkelig. I hvert fald for mig.
“Hej, min hund vil gerne give et bidrag på 1000 kroner” Det var da godt nok sødt af din hund. “Ja, han sover godt nok lige nu, men jeg ved at han bliver glad for det når han vågner”
“Kan jeg få lov til at snakke med Lars Ulrich?” Jeg har desværre ikke mulighed for at stille dig videre. “Nå, så vil jeg sgu ikke give nogle penge”
“Sikke dog en usædvanligt sexet stemme du har. Hvilke sko har du på?”
“… Vi har godt nok også solgt meget kage, for at samle de 10.000 kroner ind”
“Hej, jeg vil gerne give 1500 kroner. Det er hvad jeg havde tilovers på min konto i januar, så det vil jeg gerne give til dem der ikke har så meget” Det var sør’me da storsindet af dig! “Ja, jeg er på førtidspension og har alt jeg skal bruge, så jeg synes det er det mindste jeg kan gøre”
“Jeg har altså sendt mange sms’er. Kan du se om jeg har vundet bilen?”
“Jeg ringer på vegne af min far, som ligger på hospice. Det er hans ønske, at donere 15.000 kroner inden han går bort”
“Hej, kender du Rasmus Brohave?” Jae, jeg har da hilst på ham. “Synes du ikke også bare han er for lækker?” Dut, dut, dut…
Til sidst vil jeg gerne lige benytte lejligheden til at sige tusind tak til alle jer, som ringede ind og bad om at blive stillet videre til mig. Fuldstændigt som med Lars Ulrich (tænk sig at jeg nogensinde skulle få mulighed for at sammenligne mig med ham!) var det desværre ikke muligt at blive stillet videre, men flere af de andre fra callcentret gav jeres søde hilsener videre og for fanden, hvor gør det mig glad, at I gerne vil snakke med mig. TAK.