Jeg er stukket af fra aftenens klargøring til den der fest, jeg igennem de sendte uger har tudet jeres ører fulde med og jeg har i stedet indfundet mig i tusmørket hos mine to drenge, som formentlig kan fornemme sommerfuglene i min mave og som derfor ingenlunde er enige med mig i, at det er sovetid.
Det er pisseirriterende. Og helt vildt dejligt.
Det er dejligt at få en pause fra mit eget hoved, til fordel for “jeg ved en lærkerede”-melodien, som jeg, nærmest meditativt, kører på repeat, imens jeg med ro i både sind og hjerte skriver dette blogindlæg til lyden af to næsten-sovende børnevejrtrækninger.
Kulturnatten raser i København og jeg forestiller mig at byen summer af menneskemylder, musik og gode oplevelser, fuldstændigt som for præcis seks år siden, da jeg inde i miljøministeriet på Højbro Plads, mødte Thomas for aller første gang. Præcis éet år og én dag inden vi blev gift. Og nu altså præcis seks år og én dag inden vi skal holde vores bryllupsfest, som jeg – med undtagelse af de der sko, som jeg endnu ikke har styr på – efterhånden er mere end klar til.
Det skulle nemlig vise sig, da jeg gik og ordnede bordkortene i eftermiddags, at det pludselig for alvor gik op for mig, hvor mange vidunderlige mennesker der faktisk kommer. Vores aller, allerbedste venner og vores tætteste familie, samlet til kærlighedsfest og hold kæft, hvor jeg glæder mig!
Derfor bliver det ekstragodt, når min far om lidt kommer og våger over vores snarligt sovende drenge, imens jeg kan ile ud til Thomas i festlokalet og give ham et kys (eller ti), inden jeg kaster mig hovedkulds over de mange slatne balloner vi skal have pustet liv i.
– og så ikke et ord om skoene, vel?! Medmindre I ligger inde med et sponsorat fra Christian Louboutin, selvfølgelig. Så giv endelig lyd 😀