Den var måske ikke til at spore, skuffelsen i mine øjne, da fotograferne foran Palads knipsede løs af min familie og mig, bedst som Thomas og jeg var ved at hjælpe drengene ud af ladcyklen, men den var der. Jeg havde netop kigget ned i kuverten med mit navn på og konstateret at der kun var tre billetter, som jeg havde mistænkt.
Jeg havde kun bestilt tre billetter, fordi jeg troede at Thomas ville blive i Jylland efter sin udsolgte koncert i Aarhus i går, men som en behagelig overraskelse kom han altså hjem i nat og jeg håbede derfor – lidt naivt – at der mirakuløst alligevel ville ligge fire billetter til os. Det er trods alt en gallapremiere og selvom jeg også af og til bliver inviteret ind foran linsen hos fotograferne bag den røde løber, så er Thomas altså uden tvivl et større trækplaster.
Der var selvfølgelig kun de billetter vi havde bestilt (alt andet ville næsten også have været for mærkeligt) og jeg gjorde derfor det eneste rigtige i situationen; jeg kyssede mine drenge farvel, ønskede dem en god tur og lovede at stå udenfor biffen så snart de kom retur. Thomas har ikke set drengene siden torsdag morgen, hvor han kørte på tour og jeg trænger i virkeligheden (næsten altid) lidt til en time for mig selv, som jeg nu pludselig fik forærende. Ovenikøbet på en søndag formiddag med 100 meter til Emmerys hvor jeg nu har sat mig med den største latte en københavnerbiks kan fremskaffe og her har jeg tænkt mig at blive siddende, lige indtil klokken ringer ud og jeg kan se frem til at kramme min forhåbentligt filmlykkelige familie.
Skuffelsen blev altså ganske kort og jeg er sikker på at Thomas og drengene hygger sig, fuldstændigt på lige fod med mig.
Jeg sidder nemlig og har gedigent optur over, hvor godt I tog imod mit brystforstørrende indlæg i går. Det er altid lidt nervepirrende at udgive et indlæg, hvor pointen står allernederst, fordi jeg jo i realiteten ikke kan vide, hvor mange der bliver trætte af mig undervejs og aldrig når derned, men heldigvis lader det til at det gik efter hensigten og jeg er eminent glad for at I griner sammen med mig over det!
Kaffen smager glimrende og udsigten ud mod de store, halvtomme gader er usædvanligt søndagsagtig og jeg er faktisk ret meget fan.
Jeg siger ikke at det er bedre at sidde her, end at sidde i den mørke, hyggelige biografsal, med cola, popcorn og en masse larmende børn (herunder egen to-årig, formentlig) jeg siger bare at det er en vanvittigt god substitut!
