Gratis fragt ved køb over 499 DKK

P7214510Annonce

Årrrh mand – nogle gange har man altså lov til at være heldig og jeg skal love jer for, at jeg blev glad, da jeg forleden blev spurgt om ikke jeg kunne tænke mig, at komme med mine bud på serveringsforslag til de tre nye smagsvarianter af frugtsuppe fra Skælskør Frugtplantage; Abrikos, Hyldebær og Jordbær.

P7214523

Jeg har ikke skænket frugtsuppe så meget som en kvart hjernecelle de seneste 15-20 år, men da jeg blev præsenteret for idéen, huskede jeg pludseligt hvor lækkert jeg synes det var som barn, når der stod frugtsuppe på menuen. Dengang fik jeg det så vidt jeg husker oftest i den varme udgave med fløde til, men jeg tænker at det – især årstiden taget i betragtning – er endnu mere lækkert at servere supperne kolde.

Alle supperne indeholder 70 % frugt og man kan på den måde vel nærmest forsvare dem som sunde. I hvert fald “sundere” – især, når de bruges som desserter, som helt klart har været mit hovedfokus i mine tilberedningsforslag i denne omgang.

Jordbærsuppe med vanilleis

P7214505

0,75 l kold jordbærsuppe

4 kugler vanilleis

Denne opskrift giver fuldstændigt sig selv og er en træfsikker vinder, uanset om den serveres for børn eller voksne. Hvis man er lidt mere avanceret end jeg, kan den garanteret også sagtens gøres enormt pæn. Den smager forrygende uanset hvad. Jordbær med fløde i den absolut opgraderede version, som er perfekt som både snack, mellemmåltid  og dessert her i sommervarmen.

Hyldebærsuppe med lakridsflødeskum og knas

P7214515

0,75 l kold hyldebærsuppe

200 ml fløde

1 tsk lakridspulver

4 marengs

50 gram hvid chokolade

Fløden piskes med lakridspulveret, marengs knuses let og chokoladen hakkes let (medmindre man har små chokoladeknapper som jeg). Anrettes som på billedet, lige før servering, så marengskrymlerne er helt sprøde.

Selve suppen er en lille smule syrlig, som jeg synes går rigtigt godt sammen med lakridsflødeskummet og den søde hvide chokolade, hvis man er til den slags. Mine drenge syntes dog at jeg gerne måtte holde denne version for mig selv.

Abrokos-suppe-trifili

P7214513

0,75 l kold abrikossuppe

1 dl creme fraiche

1 dl fløde

1 spsk flormelis

1 vanillestang

8 makroner

Fløden piskes stiv og røres sammen med creme fraiche, flormelis og kornene fra vanillestangen til en creme. I et glas hældes først lidt abrikossuppe, så lidt creme, så lidt knuste makroner – og hele processen gentages. Trifilien bygges helst lige inden servering, så makronerne er sprøde. Trifilien kan pyntes med lidt skriver af frisk abrikos, som her.

Velbekomme!

P7214524

Hvis I har fået lyst til at prøve supperne derhjemme, så stik endelig ind forbi min instagram @canabuttenschon, hvor jeg lige nu udlodder en lækker frugtsuppekasse, og smid jeres lod i puljen.