Ligesom det har været tilfældet de seneste fire nytårsaftener, bar festen i forgårs præg af at børnene var i fokus. Vi holdt fest hos nogle gode venner, hvor vi var otte voksne og otte børn i den fine østerbrolejlighed, hvor der var pyntet op til den store guldmedalje og lagt i oven til en festlig aften i børnehøjde. Inden festen satte igang, forsøgte vi os med et parbillede til at matche vores familiebillede; billederne i kamerarullen blev i varierende kvalitet, som I kan se nederst i indlægget.
Der var så fin og behørig oppyntning ved voksenbordet.
… Og i særdeleshed ved børnebordet.
Selv champagneglassene var blevet pyntet i aftenens anledning. Kæft det var en fin detalje, synes jeg.
Maden som vi havde bestilt fra fra Gastronomiet var sublim. Størstedelen af selskabet (undertegnede inklusiv) havde bestilt vegetarmenuen, som faktisk var afgørende faktor for at vi bestilte lige netop dérfra.
Alle retterne var lækre, men denne mellemret var min absolutte favorit. For sulan, det var lækkert!
Børnene droppede den finere menu og havde en fest med pastasalat, pizzasnegle og masser af grøntsagsstave, som de kunne gå og snacke af det meste af aftenen, imens de voksne havde (nogenlunde) ro til at spise fint. Win!
Voksenholdet, som blandt alle de andre smukke unge mennesker, inkluderer hende her og hende her
Der gik, som jeg skrev øverst, en lille smule gak i Thomas’ og mit parbillede – fuldstændigt som det forøvrigt plejer at gøre sig gældende.
Man har kun det skæg man selv sidder på og den fest man selv laver, ikke sandt?