Man skulle tro at jeg, efter en uge i 28 grader med briller på næsen, fordi jeg havde glemt min linsevæske derhjemme, var blevet klogere.
Det er jeg ikke.
Jeg har endnu engang forladt lejligheden i Holsteinsgade uden linsevæske. Til gengæld har jeg fået et velvoksent bygkorn i mit højre øje, som jeg er temmeligt overbevist om, ville føles mindre irriterende, hvis jeg havde haft del lille vidunderlige gummilinse imellem dén og mit øje. Suk.
Heldigvis blegner irritationen over både briller og bygkorn, fordi dagen er fuld af dejlige planer med endnu dejligere mennesker. Først står den på fødselsdagsbrunch – forhåbentlig uden brystmælk i kaffen, apropos en kvindes tilståelse #14 – her hvor Peter og jeg har sovet i nat og sidenhen står den på den årlige, legendariske julefrokost hos min farmor, som uden sammenligning er den bedste hausfrau jeg overhovedet kan komme i tanker om. Maden plejer at være særdeles udsøgt og jeg forventer derfor at kunne trille mæt, udspilet og madlykkelig hjem til en anden god veninde i aften, hvor jeg satser på fnidder og fnis til lyden af sovende børn, inden vi selv falder omkuld til vaskeægte lørdagstid i mor-land. Før midnat. Selvklart efter en diskussion om, hvorvidt det var de rigtige vindere der i aftes blev kåret i dette års sæson af Vild Med Dans. Jeg synes, uden at vide spor om dans og i øvrigt ikke at have fulgt med i programmet, at Ena og Thomas’ freestyle var fuldstændigt forrygende og ganske uovervindelig.
Ha’ en forrygende lørdag derude – og hvis nogen skal til julefrokost, så drik en snaps for mig. Jeg elsker det stads, men synes ikke det er spor klædeligt at drikke når man er enevaretager af et-årig imens, så jeg lader være forbi dag og dufter lidt til de andres.