Et par af dagene i sommerhuset hvor vi lige har været, havde vi besøg af nogle venner og deres lillebitte nyfødte baby. En både og sød og smuk én af slagsen – sådan som jeg forøvrigt har det med alle babyer. Der er noget helt særligt magisk over nyfødte og babyer der endnu er så små, at de ikke rigtigt har opfattet deres egen eksistens som individuelle væsener. Søde, nuttede, smukke og hundrede procent afhængige.
Jeg faldt selvfølgelig i staver over den lille kærlighedsrøver og pludselig udbrød alle omkring mig, at jeg da sørme godt nok måtte blive skruk af at være i selskab med sådan et lille pragteksemplar. Men nej, jeg bliver ikke skruk.
Et par stykker har spurgt om navneændringen på bloggen er fordi jeg er gravid og til det må jeg endnu engang “skuffe” jer. Nej, jeg er ikke gravid og faktisk påtænker jeg heller ikke at blive det.
Jeg elsker babyer og jeg ville på mange måder gerne have en baby – og altså masser af børn – altid, men jeg elsker også min mand og mig selv og det liv vi kan leve, når vi ikke er i konstant søvnunderskud, som det i hvert fald for os har betydet, de to gange vi har prøvet at blive forældre. Peter som bliver 2 år om 2 måneder og et par dage sover stadig ikke igennem. Langt fra, faktisk. Og dét ved jeg ikke om jeg orker nogensinde igen.
Det er egentlig ikke fordi jeg ikke orker at være vågen om natten længere, men jeg er ikke sikker på om jeg orker det manglende overskud alt det natterenderi giver mig i dagtiden. Igen, altså. Lige nu orker jeg det fordi jeg skal, men håbet er lysegrønt og jeg satser på, at det ikke kan vare alt for længe førend Peter kan sove en hel nat, uden behov for at nusse mig i håret imens.
Jeg glæder mig sådan til at mit overskud kan vende tilbage for fuld hammer, som jeg husker det dengang Jens – efter at være fyldt to år – begyndte at sove igennem. Verden blev pludselig forandret, alt blev lettere og mit forhold til både mine veninder, min mand og vist også mig selv, blev forbedret markant, fordi jeg igen fik overskud til at tænke på andet end hvornår jeg mon igen ville få mulighed for at sove.
Intet kan slå kærligheden jeg har til mine børn, men for fanden hvor ville jeg give meget for en lovning på uafbrudt søvn – også uden at tage på hotel. Så nej, medmindre de kan fås med søvngaranti, bliver jeg ikke skruk og jeg får ikke umiddelbart lyst til at få flere børn, uanset hvor søde andres babyer er.
Godnat.