Gratis fragt ved køb over 499 DKK

image

Selvom jeg ikke ynder at sige det højt, så er det altså nogle gange at have trukket det korteste strå, at være født som pige. Ikke så meget i Danmark, i know, men rundt om i verden.

I foråret var jeg i Sierra Leone sammen med Plan, for at møde nogle af de piger, som har hårde odds i livet, alene på grund af deres køn. Piger, som var blevet gift bort fra deres familier, imens de stadig selv var børn. Piger som er blevet voldtaget, tæsket, misbrugt og nægtet uddannelse, bare fordi de er piger. Hvis I har lyst, kan I læse om nogle af mine oplevelser i Sierra Leone HER og HER.

Hver dag krænkes millioner af piger verden over og lige præcis derfor er i dag ekstra vigtig. Det er nemlig FNs Internationale Pigedag i dag og dét skal altså ikke siddes overhørig.

Det er for mig at se fuldstændigt ufatteligt, at der stadig findes så voldsom kønsdiskrimination rundt om i verden og at piger vitterligt betragtes som 2.rangskøn, som ikke er lige så meget værd, som drengene. Det er jo frygteligt. For selvfølgelig skal piger have samme adgang som drenge til sundhed, uddannelse, beskyttelse og til at deltage i samfundet og blive hørt og set.

Nogle af dem, som gør en kæmpe indsats for pigerne rundt om i verden, er Plan, som netop havde inviteret mig til Sierra Leone, for at sætte fokus på pigers rettigheder dernede. Plan sætter fokus på uligheden mellem kønnene, med den globale kampagne ‘Because I am a Girl’. Deres arbejde er målrettet, effektivt og udviklende, således den forandring de etablerer, i høj grad bærer præg af hjælp til selvhjælp. De skaber trygge væresteder, hvor pigerne kan undgå overgreb og de underviser pigerne til at undervise hinanden i grundlæggende rettigheder, prævention og selvfølgelig i forretningsførelse, så pigerne bliver i stand til at forsørge sig selv, som lige nu er et stort problem, at rigtigt mange ikke kan, hvorfor de bliver “nødt til” at lade sig forsørge af – ofte meget ældre og ofte voldelige – mænd

Det er så pissevigtigt det arbejde og hvis jeg kunne, ville jeg tage afsted igen i morgen, for at gøre en indsats i kampen for ligestillingen dér hvor det for alvor brænder på.

For nu vil jeg dog i stedet, i anledning af pigedagen, tage rundt med Plan til et par forskellige gymnasier og snakke til og med eleverne der, om hvad vi kan gøre herhjemmefra. Og så vil jeg sende en sms med teksten PIGE til 1231, fordi jeg på den måde støtter Plans Pigefond med 50 kr. og så hååååber jeg, at et par af jer vil gøre det samme. Det svarer ikke engang til en latte og en criossant – i hvert fald ikke hvis man er københavner. Til gengæld gør det en kæmpe forskel.

P2120249

IMG_9007

#BecauseIAmAGirl