Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Nogle emner kan åbenbart ikke uddebatteres; amning i det offentlige rum for eksempel.

Da jeg var på barsel med Jens for tre år siden lød der ramaskrig landet over, fordi en café i Illum ikke længere tillod amning i caféens lokale. Der var megaprotester og jeg selv, som dengang var storammende, boycuttede naturligvis Illum totalt på den bekostning. Til trods for at det ellers var ret bekvemt “on a rainy day” at spadsere rundt derinde, eftersom jeg boede en spytklat derfra og stavrede byen rundt med min stroller hver dag. Altså, hver evig eneste dag. I tre timer. TRE.

Nuvel, debatten raser igen og i går blev en Amme Flashmob skudt af på banegårde over hele landet, hvor mødre ammede deres børn i stor stil. Oh well, jeg er vild med det! Men når det så er sagt, så tror jeg på ingen måder det er en konstruktiv måde at angribe det tilsyneladende problem på. Det kan skabe debat og provokation, men jeg tror på ingen måder at organiserede bare bryster til sultne babyer får dem som græmmes ved amning til at ændre holdning. Tværtimod.

I hvert fald er Venstres (horrible, ja undskyld) Ungdom kommet med et udspil om, at de mener at “…din lokale caféejer selv bør bestemme, hvad der er tilladt på caféen. Om det er smøger, amning til kaffen eller noget helt tredje. Er du utilfreds, kan du altid gå et andet sted hen. Det er det smukke ved privat ejendomsret” Fuck nu Jer Venstres Ungdom! Ja, undskyld. Jeg er med på at den private ejendomsret er pissefed og jeg kan også godt forstå princippet i, at enhver må bestemme over sit ejet, men for mig at se handler det om at vi eller skulle jeg måske sige de – vores folkevalgte som samfundets lovgivende magt, bliver nødt til at definere hvad vi vil og ikke vil se og tillade offentligt.

For mig er det selvklart; alle bør have ret til at spise. Alle steder. Hvad der serveres eller hvordan det anrettes bør være fuldstændigt underordnet. Bøf eller babs, I don’t care!

Og nej, man kan ingenlunde sammenligne amning med rygning. I’m sorry newbies fra Venstres Ungdom, men dér jokker I sgu poterne endnu længere ned i den ko-lort som allerede er gledet op imellem tæerne på Jer. Rygning er skadeligt! Både for den udøvende ryger, såvel som alle andre i den umiddelbare nærhed. Amning er ikke skadeligt. Hverken for den serverende, den spisende eller eventuelle tilskuere, som måtte føle behovet for at følge med i hvordan der så bliver spist af dén tallerken.

Come on, Danmark! Jeg bliver sgu så træt af hykleri og navlepilleri på den arrogante måde, som jeg oplever det her som.

Det var bare det jeg ville.

Kys fra Cana.

Hvis du har lyst (og ikke er blevet skræmt over al min galde her i indlægget), kan du følge med på:

BLOGLOVIN

FACEBOOK

INSTAGRAM

Hvem kan det her dog i virkeligheden provokere?! (billedet er lånt fra politiken.dk)
Hvem kan det her dog i virkeligheden provokere?! (billedet er lånt fra politiken.dk)