Gratis fragt ved køb over 499 DKK

1721DDB20E

Vaskesnore fulde af klemmer, men ganske uden tøj – sådan som jeg i virkeligheden allerbedst kan li’ dem, fordi det selvklart betyder mindre arbejde til undertegnede. Som altså af og til godt kan være en smule træt af at sortere sokker og folde t-shirts. 

Et indlæg udgivet i samarbejde med Washa

Desværre skulle det vise sig, at de lejligheder jeg i ugens løb havde satset, håbet og troet på skulle være tilgængelige, når vi i weekenden havde planlagt at drage til Aarhus, ikke var mulige at få fingrene i og vi er derfor stadig hjemme. Drengene og jeg i hopla, imens Thomas sover ud, efter at have spillet musik og fortalt røverhistorier et sted i Jylland i aftes.

Fedt nok.

Jeg havde ellers lige glædet mig til at skulle slænge mig på en fremmed sofa, i armene på min yndlingsmand, foran et fjernsyn fyldt op med flimmer og mærkelige programmer, som jeg forestiller mig pryder sendefladen sådan en fredag aften som i aften. I wouldn’t know, fordi jeg stort set ikke har set tv siden jeg, for lidt over et år siden, kastede min kærlighed over at blogge i stedet. En anbefaling, der hermed er videregivet, hvis nogen overvejer at melde ned på Vild med Dans, nu hvor der for eksempel ikke er så meget som en eneste lille bitte Buttenschøn repræsenteret.

Jeg havde glædet mig til at være i Aarhus og langt væk fra alt muligt praktisk, som for eksempel et badeværelse der trænger til en overhaling og et par flyttekasser som stadig bare fylder mere end de i virkeligheden er værd.

Særligt fordi jeg ovenikøbet kunne se frem til at komme hjem, uden den ekstra arbejdsbyrde der ellers altid plejer at vente, efter en ferie væk fra hjemmet. Vasketøjet, der har hobet sig op!

For ganske kort tid siden, blev jeg nemlig tilbudt at teste den fremragende vaskeservice fra Washa, som er et firma, der kommer på et nøje aftalt tidspunkt og henter det sure vasketøj, for så at aflevere det retur et par dage efter; rent og foldet. Det er så overdrevet fantastisk, at jeg nærmest føler mig sådan en lille smule overklasse-agtig, når de unge fyre (som indtil nu, har været både ualmindeligt søde og pæne, som en skøn bonus!) har hentet og bragt vasketøjet.

Washas vaskeservice er måske en lille smule pebret i forhold til at vaske selv, i det lange løb, hvis man bruger vaskeservicen konsekvent. Til gengæld synes jeg det er hver en krone værd, i de perioder hvor jeg er alene med drengene og hvor Thomas primært kommer hjem for at tømme kufferter og fylde vasketøjskurve, inden han igen skal afsted. Ligesom det, efter ferier, hvor den sure vasketjans altid sætter en stopper for rejseglæden, så snart man er kommet hjem, må være ganske fortrinligt sådan at kunne få andre til at sørge for vasketøjet.

Det er mega nemt, mega smart og mega tjekket og desværre kun for Københavnere indtil videre. Tjek Washa ud HER.