Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Rød karry er – når man har styr på basen – én af de nemmeste og lækreste retter man kan servere i et hverdagskøkken.

rød karry panang

ENDELIG!!! Jeg har simpelthen fået overtalt Simon til at dele ud af et par af de opskrifter, som hitter allermest ved aftensmaden hjemme hos os. Simon er, som nogle af jer måske ved, blandt landets allerdygtigste kokke og det glæder mig sådan, at han ikke bare vil hjælpe mig med at blive (lidt) bedre til at lave mad, men at han også lader mig give nogle af hans bedste tips og tricks videre til jer 🙂 Selvom han til dagligt primært har været vant til at lange de helt fine gourmetretter over passet, så er han nemlig også usædvanligt effen i et helt almindeligt køkken, hvor man laver helt almindelig mad – som han – selvklart – får til at smage helt ualmindeligt lækkert!

Vi starter ved én af de nemmeste retter, som vi nærmest spiser en gang om ugen. Det er en rød karry – eller mere korrekt, en panang. Vi varierer den selvfølgelig lidt fra gang til gang og den fungerer altså glimrende som en slags tøm-køleskabet-for-slatne-grøntsager-ret, hvor det meste kan hakkes op og kommes i. Det er så smart!

Fordi vi stort set aldrig spiser kød herhjemme er opskriften her vegansk, men hvis man har lyst, kan man naturligvis sagtens tilføre skaldyr eller kylling.

rød karry panang

rød karry panangDet ser måske ikke ud af alverden, men det er en sand eksplosion af velsmag, når det rammer munden – og så er det ovenikøbet super sundt, så man kan snildt tillade sig at tage to gange 😉

[opskrift]

rød karry panang rød karry panang

… Og til jer der måtte undre jer over hvorvidt mine børn også gider at spise rød karry, kan jeg bare hurtigt indskyde at det smarte(ste) ved retten her jo er, at man starter med at lave saucen, hvorefter den altså godt kan deles op i to gryder, således der bliver én gryde med voksenfyld og én med børnefyld. Herhjemme kan børnene bedst lide broccoli, svampe og peberfrugt som fyld – og så vil de helst have den uden hverken krydderurter eller chili på toppen 😉

Som dessert kunne du jo overveje at lave hjemmelavede brændte mandler! Det tager kun fem minutter og versionen med ingefær og appelsin passer faktisk ret godt ind i det asiatiske tema, så der er næsten ingen undskyldninger for at lade være. Vel?